Insights manager der kan omsætte tal til indsigter

Er du en talstæk forretningsudvikler, og har lyst til at påvirke udviklingen på nogen af Danmarks største medier, så har vi jobbet til dig.

 

Jobbet

Som Insights manager bliver du en del af Aller Insights, Du vil får analyseansvaret for en række ugeblade og magasiner, som du hjælper med analyser og rådgivning om målgrupperne, adfærd, brug af medier og ikke mindst det redaktionelle indhold.

Du bliver medansvarlig for at sikre, at redaktioner, marketing og ledelse til enhver tid har den viden, der skal til for at sikre realiseringen af de kommercielle muligheder for Allers mange brands.

Din berøringsflade vil spænde lige fra chefredaktører, produkt- og marketingchefer til konsulenterne i Aller Media Salg. Du vil få en meget stor kontaktfalde i hele organisationen på alle niveauer, og det er derfor vigtigt, at du kan ”løbe på trapper”, kan arbejde selvstændigt, tør sige din mening og kan følge opgaverne til dørs.  

 

Din profil

Vi forventer, at du har en videregående uddannelse f.eks. Cand merc. eller lign. og et par års erfaring fra et medie, mediebureau eller analyseinstitut.

Stillingen kræver en pragmatiker, der som talknuser kan analysere og omsætte data til konkrete handlingsanvisninger. Du har de pædagogiske evner, der skal til for at kunne formidle disse anvisninger og konklusioner på alle niveauer.

Der er med andre ord stor mulighed for at påvirke stillingen og de beslutninger, der skal tages i fremtiden.

 

Faglige kompetencer

  • Du er talstærk og kan formidle data og fakta, så det bliver interessant og forståeligt for personer på alle niveauer
  • Du har erfaringer med at gennemføre kvantitative undersøgeler og også gerne kvalitative
  • Du har erfaring med at arbejde i Indeks Danmark, Dansk Online Indeks og Google Analytics
  • Du har en generel stor interesse og indsigt i medier både print og digitalt
  • Du er god til at tænke kommercielt og se muligheder.

 

Personlige kompetencer

  • Du skal have en stærk analytisk sans – detaljeorienteret uden at miste overblikket
  • Gode planlægningsevner
  • Gennemslagskraft og stærke formulerings- og formidlingsevner
  • God teamplayer samt evne til at indgå i flere sammenhænge og samarbejde på tværs af organisationen
  • Energisk, stort gå-på-mod og proaktiv

 

Vi tilbyder

Aller media tilbyder dig et spændende job i en af Danmarks største mediehuse, og du bliver en del af Aller Insights. Et dedikeret og ambitiøst team, der er kendetegnet ved en åben og udviklende kultur. En spændende og udfordrende karrierestilling - som du selv har stor indflydelse. Aller Insights er på en spændende rejse, og den skal du have lyst til at præge.

 

Kontaktperson

Analysechef Jacob Lundegaard tlf. +45 72 34 26 60.

 

Ansøgning

Send din ansøgning via vores online rekrutteringssystem på www.aller.dk under jobs, eller klik på nedenstående link.

 

Der vil løbende blive udvalgt kandidater, så send din ansøgning hurtigst muligt.

 

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist: 22. februar 2017

Om Aller Media A/S

Aller Medias A/S hovedaktiviteter er opdelt i tre forretningsområder:

  • Udgiverenhed med produktion og udgivelse af egne ugeblade og magasiner på print og digitale platforme.
     
  • Leisure med salg af rejser gennem selskaberne Nyhavn Rejser, Kulturrejser Europa og Nilles Rejser.
     
  • Medie Marketing services med produktion af kundemagasiner og medlemsblade samt salg af kommunikationsløsninger og rådgivning gennem Datagraf Communications, DG Media og Aller Client Publishing.

På udgiverområdet er Aller Media A/S den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Danmark med en markedsandel på 71 pct. på ugeblade og 22 pct. på magasiner. I alt læser flere end 2.6 mio. danskere hver måned et af Aller Media A/S’ mere end 25 blade og magasiner.

Sideløbende med blad- og magasinproduktion øges indtægterne på de digitale og mobile platforme, og med knap 1.8 mio. månedlige brugere er Aller Media A/S nr. 6 på den digitale udgiverliste, som Danske Medier Research står bag.

I Danmark har Aller ca. 792 ansatte. Det danske Aller Media A/S er et datterselskab af Aller Holding A/S, som også har aktiviteter i Norge, Sverige og Finland. For yderligere information se www.aller.dk og www.allerholding.dk.