Studentermedhjælper til digital produktion

Læser du kommunikation, marketing, IT eller lignende, og har du lyst til at arbejde med produktion og publicering af indhold til spændende nye digitale platforme, så er du måske Aller Medias nye studentermedhjælper i Content Transaction Center (CTC).

 

Vi søger en struktureret og talentfuld medhjælper, som kan læse journalistiske tekster og skrive dansk på højt niveau, og som samtidig har interesse for digitale kanaler og systemer. Det er et plus, hvis du har kendskab til Aller Medias mange titler og målgrupper. Du skal kunne arbejde 15 timer/uge, men kan selvfølgelig arbejde færre timer, når du skal til eksamen eller holde ferie.

 

Du er vant til at arbejde i et højt tempo med mange samtidige opgaver, er positiv og udadvendt. Du får en sjov, udfordrende stilling i en ung afdeling med masser af potentiale til udvikling.

 

Dit arbejde:  

 

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Bearbejde tekster, billeder og videoer og gøre dem spændende og relevante til apps og web
  • Komprimere og redigere billeder via Photoshop
  • Kvalitetstjekke indhold i vores apps
  • Opdatere produktionsstyringsark
  • Diverse ad hoc opgaver.

 

Din uddannelse og erfaring:  

 

  • Du læser en relevant uddannelse indenfor kommunikation, IT, informations- eller medievidenskab, marketing eller lignende.
  • Vi ser gerne, at du har mindst to år tilbage af din uddannelse
  • Du har erfaring med at skrive artikler til web eller SoMe
  • Du har erfaring med Adobe-pakken og gerne med CMS.

 

Du er:

 

  • Hurtig og får meget fra hånden
  • Struktureret og har overblik
  • Selvkørende og selvtænkende
  • Fleksibel i forhold til opgaver og åben for at byde ind med nye ideer.

 

Ansættelsesvilkår:

 

Der er tale om en studenterstilling på 15-20 timer om ugen. Vi kan tilbyde et spændende job med gode kollegaer og fleksibilitet i forhold til planlægning af arbejdstider.

 

Kontaktperson:

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte, chef for CTC Allan Hjelm Gabe, på mail: allan.gabe@aller.com

 

Ansøgning:

 

Send din ansøgning via vores online rekrutteringssystem på www.aller.dk under “job”, eller klik på nedenstående link.

 

Stillingen besættes pr. den 1. marts 2018 eller snarest muligt.

 

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

Om Aller Media A/S

Aller Medias A/S hovedaktiviteter er opdelt i to forretningsområder:

  • Udgiverenhed med produktion og udgivelse af egne ugeblade og magasiner på print og digitale platforme.
     
  • Medie Marketing services med produktion af kundemagasiner og medlemsblade samt salg af kommunikationsløsninger og rådgivning gennem Datagraf Communications, DG Media og Aller Client Publishing.

På udgiverområdet er Aller Media A/S den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Danmark med en markedsandel på 71 pct. på ugeblade og 22 pct. på magasiner. I alt læser flere end 2.6 mio. danskere hver måned et af Aller Media A/S mere end 25 blade og magasiner.

Sideløbende med blad- og magasinproduktion øges indtægterne på de digitale og mobile platforme, og med knap 1.8 mio. månedlige brugere er Aller Media A/S nr. 6 på den digitale udgiverliste, som Danske Medier Research står bag.

I Danmark har Aller ca. 650 ansatte. Det danske Aller Media A/S er et datterselskab af Aller Holding A/S, som også har aktiviteter i Norge, Sverige og Finland. For yderligere information se www.aller.dk og www.allerholding.dk.