Studentermedhjælper til apps og partnersites

Læser du kommunikation, informationsvidenskab, dansk eller lignende, og har du lyst til at arbejde med at udgive vores indhold på spændende nye digitale platforme, så er du måske Aller Medias nye studentermedhjælper i Content Transaction Center (CTC).

 

Hver dag leverer CTC kvalitetsindhold fra Allers ugeblade, magasiner, websites og YouTube-kanaler til vores PLING- og pling lite-apps samt til partneren MSN.dk

 

Vi søger en struktureret og talentfuld medhjælper, som kan læse journalistiske tekster, er drønskarp til dansk og som samtidig har interesse for digitale kanaler og systemer. Det er et plus, hvis du har kendskab til Aller Medias mange titler og målgrupper. Du skal kunne arbejde 15 timer/uge, men kan selvfølgelig arbejde færre timer, når du skal til eksamen eller holde ferie.

 

Du er vant til at arbejde i et højt tempo med mange samtidige opgaver, er positiv og udadvendt. Du får en sjov, udfordrende stilling i en ung afdeling med masser af potentiale til udvikling.

 

Dit arbejde:  

 

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

 

  • Kopiere vores tekster og videoer samt at tilrette dem til apps og web
  • Komprimere og redigere billeder via Photoshop
  • Kvalitetstjekke indhold i vores apps
  • Opdatere produktionsstyringsark
  • Diverse ad hoc opgaver

 

Din uddannelse og erfaring:  

 

  • Du læser en relevant uddannelse, er skarp til at fange slåfejl og arbejde systematisk
  • Vi ser gerne, at du har mindst to år tilbage af din uddannelse
  • Du har gerne erfaring med at publicere artikler til web eller SoMe
  • Du har erfaring med Adobe-pakken og gerne med CMS

 

Du er:

 

  • Hurtig og får meget fra hånden
  • Struktureret og har overblik
  • Har gåpåmod og er selvtænkende
  • Fleksibel i forhold til opgaver og åben for at byde ind med nye ideer

 

Ansættelsesvilkår:

 

Der er tale om en studenterstilling på 15 timer om ugen. Vi kan tilbyde et spændende job med gode kolleger, frugtordning, massage og en luksuriøs placering på Havneholmen i København.

 

Kontaktperson:

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte, chef for CTC, Allan Hjelm Gabe, på mail: allan.gabe@aller.com

 

Ansøgning:

 

Du skal sende din ansøgning og dit CV via vores online rekrutteringssystem på www.aller.dk under “job”, eller klik på nedenstående link. Vi skal have modtaget din ansøgning senest mandag den 21. maj kl. 12:00.

 

Stillingen besættes per den 1. juni 2018 eller snarest muligt derefter.

 

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

 

 

 

Ansøgningsfrist: 21. maj 2018

Om Aller Media A/S

Aller Medias A/S hovedaktiviteter er opdelt i to forretningsområder:

  • Udgiverenhed med produktion og udgivelse af egne ugeblade og magasiner på print og digitale platforme.
     
  • Medie Marketing services med produktion af kundemagasiner og medlemsblade samt salg af kommunikationsløsninger og rådgivning gennem Datagraf Communications, DG Media og Aller Client Publishing.

På udgiverområdet er Aller Media A/S den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Danmark med en markedsandel på 71 pct. på ugeblade og 22 pct. på magasiner. I alt læser flere end 2.6 mio. danskere hver måned et af Aller Media A/S mere end 25 blade og magasiner.

Sideløbende med blad- og magasinproduktion øges indtægterne på de digitale og mobile platforme, og med knap 1.8 mio. månedlige brugere er Aller Media A/S nr. 6 på den digitale udgiverliste, som Danske Medier Research står bag.

I Danmark har Aller ca. 650 ansatte. Det danske Aller Media A/S er et datterselskab af Aller Holding A/S, som også har aktiviteter i Norge, Sverige og Finland. For yderligere information se www.aller.dk og www.allerholding.dk.