Assistent/Studentermedhjælper til DG Media

Er du interesseret i at arbejde i et skandinavisk mediehus? Og vil du gerne have et relevant og spændende studiejob, hvor to dage ikke er ens? Så er stillingen som assistent i DG Media måske noget for dig.

 

DG Media er et mediehus under Aller Media A/S med kontorer i København og Stockholm og er et af Skandinaviens største annoncebureauer. Vi er ca. 30 medarbejdere, der repræsenterer over 100 magasiner, blade, årsudgivelser og medier. Vores kunder udgør blandt mange andre Lime.dk, Mercedes, DBU og DGI. Som assistent vil du have 7 nære kolleger, du arbejder tæt sammen med i det daglige.

 

Jobbet

Som assistent i DG Media arbejder du ca. 15 timer om ugen – fordelt på alle uges dage, så vidt det er muligt. Det er essentielt at du nyder koordinering, kvalitetskontrol og har helt tjek på deadlines. Du vil endvidere skulle:

 

  • Uploade bannere på diverse hjemmesider og til nyhedsbreve
  • Indhente print- og banner-materiale fra kunder, tjekke indhold samt sørge for at videresende til grafiker
  • Være behjælpelig med korrespondance mellem udgiver og annoncører
  • Oprette jobs fra eksterne kunder på jobsites
  • Ændre logo-formater
  • Varetage ad hoc opgaver på tværs af mediehuset

 

Din profil

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig, men det er vigtigt, at du er:

 

  • Struktureret, systematisk og selvkørende
  • Udadvendt og ansvarsbevidst
  • Grundig og detaljeorienteret
  • God erfaring med hele Office-pakken

 

Vi tilbyder

En spændende studiestilling i et flot hus, med udsigt til Kalvebod Brygge samt engagerede kolleger, der vægter de gode relationer højt. I dette studiejob vil du have mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.

 

Kontaktperson

Direktør, DG Media, Jesper Kramer, T:  5381 2808

 

Ansøgning

Stillingen besættes hurtigt muligt og der vil blive udvalgt kandidater løbende.

Ansøgning, CV og evt. referencer sendes via vores online-rekrutteringssystem på www.aller.dk under ”Job”, eller klik på nedenstående link. Deadline for ansøgning er torsdag d. 31. maj 2018.

 

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online-rekrutteringssystem.

 

Ansøgningsfrist: 31. maj 2018

Om Aller Media A/S

Aller Medias A/S hovedaktiviteter er opdelt i to forretningsområder:

  • Udgiverenhed med produktion og udgivelse af egne ugeblade og magasiner på print og digitale platforme.
     
  • Medie Marketing services med produktion af kundemagasiner og medlemsblade samt salg af kommunikationsløsninger og rådgivning gennem Datagraf Communications, DG Media og Aller Client Publishing.

På udgiverområdet er Aller Media A/S den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Danmark med en markedsandel på 71 pct. på ugeblade og 22 pct. på magasiner. I alt læser flere end 2.6 mio. danskere hver måned et af Aller Media A/S mere end 25 blade og magasiner.

Sideløbende med blad- og magasinproduktion øges indtægterne på de digitale og mobile platforme, og med knap 1.8 mio. månedlige brugere er Aller Media A/S nr. 6 på den digitale udgiverliste, som Danske Medier Research står bag.

I Danmark har Aller ca. 650 ansatte. Det danske Aller Media A/S er et datterselskab af Aller Holding A/S, som også har aktiviteter i Norge, Sverige og Finland. For yderligere information se www.aller.dk og www.allerholding.dk.