Vi Unge søger journalist til YouTube

 

Elsker du at redigere og filme videoer, og ved du, hvad der fungerer på YouTube? Kan du sætte dig ind i, hvilke videoer og klippeteknikker der trender hos teenagere? Og er din hjerne fyldt af sjove video-idéer? Så er det måske dig, der er vores nye kollega!

 

Vi Unge søger en journalist til videoproduktion til YouTube, som kan formidle i øjenhøjde med teenagepiger, og som brænder for at producere indhold til vores unge målgruppe. Du skal være redaktionens YouTube-ekspert, og derfor skal du ud over at producere videoerne også arbejde i YouTube Analytics og holde med, hvad der performer og hvorfor. Du vil også både komme til at filme skøre challenges til YouTube, holde øje med nye YouTube-trends, interviewe teenageidoler, være kanalens sejeste vært og meget, meget andet. Vi lover, det bliver sjovt!

 

Hvem er vi?

Vi Unge er teenagepigernes bedste veninde, og det skal de kunne mærke i alt vores indhold – lige meget om de møder os i magasinet, på viunge.dk, på YouTube, i vores podcasts eller på vores Instagram! Og vi producerer indhold om alt det, der betyder noget i en teenagepiges liv. Lige fra skole og menstruation til idoler og kærestesorger.

Du vil få arbejdsplads hos Aller Media på Havneholmen og blive en del af en sjov, kreativ og dynamisk redaktion med 7 kolleger – og så vil du komme helt tæt på verdens mest fantastiske og loyale målgruppe. Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat pr. 1. august 2018.

 

Din profil

Du er uddannet journalist eller har en anden relevant baggrund. Det er vigtigt, at du har erfaring med at tilrettelægge, filme og redigere videoer. Du ser dig selv som omstillingsparat og klar til at eksperimentere med nye videoer. Derudover forventes det, at du:

 

  • Er hjemmevant i klippeprogrammer – det er fordel, hvis du har erfaring med Premiere Pro
  • Kan lide at tænke kommercielt og er frisk på at arbejde tæt sammen med vores annonceafdeling
  • Elsker hele videoprocessen – lige fra første idé til tilrettelæggelse, optagelse, redigering og publicering på YouTube med en titel, der fanger, og en beskrivelse, der er SEO-optimeret
  • Har lyst til at formidle til 12-17-årige piger og ved, hvad der rører sig i den målgruppe
  • Er kreativ, idérig og elsker at idéudvikle på sjove videokoncepter – og du er ikke bange for selv at være foran kameraet
  • Beskriver dig selv som systematisk, detaljeorienteret og struktureret

 

Kontaktperson

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte digital chef Nadia Laas Hansen på nadia.laas@aller.com eller chefredaktør Julie Lund Mikkelsen på julie@viunge.dk

 

Ansøgning

Du kan sende din ansøgning og dit CV via vores online rekrutteringssystem på www.aller.dk under “job”, eller klik på nedenstående link.

 

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

 

Ansøgningsfrist: 17. juni 2018

Om Aller Media A/S

Aller Medias A/S hovedaktiviteter er opdelt i to forretningsområder:

  • Udgiverenhed med produktion og udgivelse af egne ugeblade og magasiner på print og digitale platforme.
     
  • Medie Marketing services med produktion af kundemagasiner og medlemsblade samt salg af kommunikationsløsninger og rådgivning gennem Datagraf Communications, DG Media og Aller Client Publishing.

På udgiverområdet er Aller Media A/S den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Danmark med en markedsandel på 71 pct. på ugeblade og 22 pct. på magasiner. I alt læser flere end 2.6 mio. danskere hver måned et af Aller Media A/S mere end 25 blade og magasiner.

Sideløbende med blad- og magasinproduktion øges indtægterne på de digitale og mobile platforme, og med knap 1.8 mio. månedlige brugere er Aller Media A/S nr. 6 på den digitale udgiverliste, som Danske Medier Research står bag.

I Danmark har Aller ca. 650 ansatte. Det danske Aller Media A/S er et datterselskab af Aller Holding A/S, som også har aktiviteter i Norge, Sverige og Finland. For yderligere information se www.aller.dk og www.allerholding.dk.