Vil du levere fremtidens kvalitetsindhold til danskerne?

Vil du arbejde med de stærkeste udgivelser i Danmark, og kan du underholde vores læsere med vedkommende kvalitetsindhold på nu- og fremtidens digitale platforme og enheder? Så er du måske den nye Transaction Coordinator i CTC (Content Transaction Center) hos Aller Media A/S.  

Sammen med vores redaktører skal du koordinere og tilrettelægge levering af indhold til vores apps og websites fra eksterne samarbejdspartnere. Du skal ikke producere indholdet selv, men du skal koordinere udgivelser til flere kanaler samt tilrette indhold til mobile enheder.

 

Din udfordring

Du skal brænde for indhold og kunne relatere det til forskellige målgrupper og deres anvendelse af moderne teknologi. Du skal benytte data og erfaring, så indholdet fastholder og engagerer vores mange læsere. Du kan arbejde med mange forskellige opgaver, daglige deadlines og beholde overblikket, når teknikken driller. Du tager også gerne en weekendvagt et par timer hver tredje uge, så vores læsere også har nyt at læse dér.

 

Dine kvalifikationer

  • Erfaring med – og interesse for, produktionsstyring af digitalt indhold
  • Kommunikationserfaring, gerne fra medievirksomhed eller bureau
  • Erfaring med at levere indhold til mænd og kvinder, også gerne til unge og ældre
  • Erfaring med digitale publiceringsværktøj, gerne AEM Mobile og inception
  • God forståelse for digital forretningsudvikling.

 

Hvem er du?

Som person er du løsningsorienteret. Du er en holdspiller, som gerne vil gøre en positiv forskel for kunder, brugere, kolleger og for Aller Media A/S. Du har måske en uddannelse i kommunikation eller medievidenskab, det vigtigste er dog, at du er den rette kandidat til jobbet.

 

Vi tilbyder

  • Et kreativt og innovativt miljø i et moderne mediehus ved havnefronten
  • En unik stilling, som du selv kan være med til at præge i fremtiden
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Fokus på medarbejdertrivsel.

 

Kontaktperson

For mere information om stillingen kontakt Allan Hjelm Gabe på e-mail allan.gabe@aller.com

 

Ansøgning

Send din ansøgning via vores online rekrutteringssystem på www.aller.dk under ’job’, eller klik på nedenstående link.

 

Der vil løbende blive udvalgt kandidater, så send din ansøgning hurtigst muligt.

 

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

 

Aller Media A/S

Aller Media is the leading publisher of magazines and newspapers in the Nordic region with a weekly circulation of approx. 3.2 million copies.

In Denmark we have a weekly circulation of approx. 700.000 copies. More than 2 million out of 5 million Danes read one of Allers publications every week. Aller Media is a modern innovative media house located at “Havneholmen” in Copenhagen very close to the city center.