Kundeservice søger ny medarbejder

Kender du en, som elsker at tale med de ALLER bedste abonnementskunder på vores blade. Som har et glimt i øjet, som kan tale, taste, sælge og lytte samtidig? Så kunne dette være jobbet for dig!

 

Vi tager løbende til samtale og startdato er snarest muligt.

 

Jobbet

Opgaverne som kundeservicemedarbejder er primært fokuseret på at besvare og servicere indgående opkald fra vores abonnenter med fokus på salg og fastholdelse. Vores fokus er på salget, i alt hvad vi gør og er en vigtig del af vores hverdag – uden at glemme den eminente service.

 

Din profil

Det er et krav, at du har erfaring indenfor enten telemarketing, opsøgende salg eller en kundeservicefunktion med fokus på salg. Du er vant til at arbejde selvstændigt, systematisk og struktureret, samtidig med at du har lysten til også at udføre mere rutinemæssige opgaver. Du er udadvendt og har flair for salg. Du bevarer overblikket i en travl hverdag og er en teamplayer. Vi forudsætter, at du har helt styr på anvendelse af en PC samt Office-pakken og har flair for at sætte dig ind i nye IT-systemer.

Vi forventer endvidere, at du:

 

  • Har erfaring fra enten telemarketing, opsøgende salgsfunktion eller en kundeservicefunktion med fokus på salg
  • Besidder et udpræget sælgergen
  • Forstår at behovsafdække kunden
  • Kan afvikle telefonopkald hurtigt og sikkert
  • Skal være problemløsende og serviceminded
  • Bevarer overblikket i travle perioder

 

Kontakt

Ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte CRM & Kundeservicechef, Britta Jørgensen T: 2223 2235.

 

Ansøgning

Du kan sende din ansøgning, CV samt evt. referencer via vores online rekrutteringssystem på www.aller.dk under jobs eller klikke på nedenstående link. Vi afholder samtaler løbende.

 

Application Deadline: Tuesday, May 22, 2018

Aller Media A/S

Aller Media is the leading publisher of magazines and newspapers in the Nordic region with a weekly circulation of approx. 3.2 million copies.

In Denmark we have a weekly circulation of approx. 700.000 copies. More than 2 million out of 5 million Danes read one of Allers publications every week. Aller Media is a modern innovative media house located at “Havneholmen” in Copenhagen very close to the city center.