Krydsordskonstruktør

Brænder du for krydsord af høj kvalitet? Og synes du det er spændende at konstruere krydsordsopgaver?

Så kunne stillingen som vores nye krydsordskonstruktør være noget for dig.

 

Hos Aller drives vi af at være førende, nå ambitiøse mål og skabe værdibaserede resultater, og søger derfor en initiativrig kollega – gerne med et par års erfaring – til at indgå i vores krydsordsredaktion.

 

Du kommer til at indgå i et stærkt og erfarent team på 8 medarbejdere, der hver uge skaber krydsord til Aller Medias ugeblade til glæde for vores mange læsere.

 

Jobbet

Du bliver del af et nyt, spændende projekt, hvor krydsord får liv på flere platforme. Er du vant til at producere krydsord i hånden, er det derfor vigtigt, at du også har digitalt flair og er åben for ny teknologi. Den nødvendige uddannelse sørger vi naturligvis for.

 

Krydsordene i Allers ugeblade er folkelige og må gerne være aktuelle og på forkant med sprogudviklingen. Vi favner både begynderen og eksperten, så du skal spænde vidt og evne at fornemme det udtryk, der gør sig gældende for den enkelte målgruppe. Det er samtidig vigtigt, at du kender din Retskrivningsordbog og selv kan læse korrektur.

 

Du vil have kontor på Havneholmen, og stillingen er på 37 timer ugentligt.

 

Din profil

Det er en fordel, hvis du allerede har erfaring, men vi hører også gerne fra nye talenter med en krydsordskonstruktør i maven. Der er mange uddannelsesmæssige indgange til dette job, men det der vægter, er, at du har sans for krydsord og legen med ord.

 

Du skaber let relationer og samarbejder gerne med mange forskellige interessenter. Du er endvidere positiv, proaktiv og idérig. Det er vigtigt, at du formår at overholde deadlines – men er samtidig detajleorienteret og kvalitetsbevidst.

 

Vi ser dig som selvstændig, men du motiveres også af at skabe succes sammen med andre.

 

Kontaktperson

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef, Helle Frederiksen på T: 2729 4733.

 

Ansøgning

Du skal sende din ansøgning, CV samt eksempler på dine krydsord via vores online rekrutteringssystem på www.aller.dk under “job”, eller klik på nedenstående link.

 

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

Application Deadline: Sunday, June 17, 2018

Aller Media A/S

Aller Media is the leading publisher of magazines and newspapers in the Nordic region with a weekly circulation of approx. 3.2 million copies.

In Denmark we have a weekly circulation of approx. 700.000 copies. More than 2 million out of 5 million Danes read one of Allers publications every week. Aller Media is a modern innovative media house located at “Havneholmen” in Copenhagen very close to the city center.