Forretningsudvikler til Aller Media med digital erfaring

Som Forretningsudvikler er du med til at understøtte Aller Medias strategi med særligt fokus på vækst. Du udvikler nye digitale koncepter, strategiske partnerskaber og forretningsmodeller og omsætter dem til konkrete nye kommercielle produkter og services.

Du skal være selvkørende og tage ejerskab på egne opgaver fra første spæde spadestik, hvor idéen gribes til konceptudvikling og implementering. Din kontaktflade vil være bred og omfatte mange forskellige interessenter – både internt og eksternt.

 

Forretningsudvikling i Aller er en afdeling bestående af forretningsudviklere, agile projektledere og produktchefer. Afdelingen har netop fået ny strategi med særligt fokus på at drive digital transformation. Vi understøtter Allers strategi gennem en række veldefinerede hjørneflag:

 

  • Udvikling af nye digitale produkter og services
  • Optimering for at tiltrække og fastholde kunder og forbrugere
  • Den moderne arbejdsplads
  • Partnerskaber

 

Du får en central rolle i afdelingen og kommer til at arbejde i en virksomhed med et højt fokus på værdiskabelse og knækkede kurver. Du bygger gode relationer og vil endvidere have ansvaret for:

 

  • Idégenerering i forretningen og konkretisering af en idé ud fra en problemformulering
  • Udarbejde Business Model Canvas
  • Skrive Business Cases
  • Validering af idéer
  • Facilitering af workshops
  • GAP analyser

 

Din profil og erfaring:

Du har min. fem års erfaring fra en lignende stilling i mediebranchen eller andre brancher med digital transformation som omdrejningspunkt. Du har en akademisk baggrund som f. eks. cand.merc. el. lignende. Du ser dig selv som en skaber og iværksætter. Derudover vil det være en stor fordel at du:

 

  • Kender til Design Thinking og Pretotyping
  • Er stærk til data og analyse
  • Er udadvendt og nysgerrig
  • Har erfaring med agil projektledelse
  • Kan se mulighederne i nye distributionsformer, kanaler og ny teknologi

 

Du ved af erfaring, at succes med forretningsudvikling, udover en solid værktøjskasse, kræver et åbent sind og en villighed til at eksperimentere, teste og udfordre på uprøvede territorier. Kombineret med en god kommerciel forståelse og gode eksekveringsegenskaber, får du ting til at ske med din naturlige gennemslagskraft.

 

Kontaktperson:

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte chef for Forretningsudvikling, Thomas Saks på T: 50 76 15 38.

 

Ansøgning:

Du skal sende din ansøgning og dit CV via vores online rekrutteringssystem på www.aller.dk under “job”, eller klik på nedenstående link.

 

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

Application Deadline: Sunday, August 5, 2018

Aller Media A/S

Aller Media is the leading publisher of magazines and newspapers in the Nordic region with a weekly circulation of approx. 3.2 million copies.

In Denmark we have a weekly circulation of approx. 700.000 copies. More than 2 million out of 5 million Danes read one of Allers publications every week. Aller Media is a modern innovative media house located at “Havneholmen” in Copenhagen very close to the city center.