Vi Unge søger praktikant til foråret 2019

Vil du have en praktikplads, hvor du skal være på Instagram i arbejdstiden, og hvor du vil komme til at filme skøre challenges sammen med teen-idoler som Marcus & Martinus eller populære youtubere? Vil du udfordres fagligt og have masser af erfaring med digitale medier? Og har du lyst til at lære en masse om Danmarks sejeste målgruppe af dedikerede teenagepiger? Så læs videre her!

 

Vi Unge søger en praktikant, der har lyst til at udvikle sine kompetencer inden for kommunikation, visuel formidling og redaktionelt arbejde.

 

Det tilbyder vi:

  • Du vil få stor indsigt i redaktionelt arbejde.
  • Du vil arbejde med sociale medier, videoproduktion og artikler.
  • Du bliver en del af hverdagen på en dynamisk og sjov redaktion.
  • Du vil deltage i redaktionsmøder og idéudviklinger.
  • Du lærer en masse om at arbejde med og formidle til en specifik målgruppe.

 

Sådan er du:

  • Du har en åben og positiv indstilling, hvad enten din arbejdsdag byder på små eller store opgaver.
  • Du brænder for at formidle til teenagepiger – både på skrift og i (levende) billeder.
  • Du er interesseret i og har erfaring med sociale medier som YouTube, Instagram og Facebook
  • Du har erfaring med videoproduktion og -redigering, eller du har lyst til at lære det.
  • Du er i gang med en videregående uddannelse og kan bruge praktikken som en del af denne.

 

Praktikperioden starter 1. februar, og arbejdstiden er ca. 30 timer om ugen med mulighed for fleksible arbejdstider.

 

Praktikstillingen er ulønnet, og det er et krav, at du er i gang med en videregående uddannelse og kan bruge praktikken som en meritgivende del af denne. Uddannelsen skal være SU-berettiget.

 

Kontakt:

Har du spørgsmål til praktikstillingen, kan du skrive til Digital chef, Nadia Laas Hansen, på mail: nadia.laas@aller.com

 

Ansøgning:

Send din kortfattede ansøgning via vores online rekrutteringssystem på www.aller.dk under “job”, eller klik på nedenstående link.

 

Der vil løbende blive udvalgt kandidater, så send din ansøgning hurtigst muligt.

 

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

 

Om Aller Media A/S

Aller Medias A/S hovedaktiviteter er opdelt i to forretningsområder:

  • Udgiverenhed med produktion og udgivelse af egne ugeblade og magasiner på print og digitale platforme.
     
  • Medie Marketing services med produktion af kundemagasiner og medlemsblade samt salg af kommunikationsløsninger og rådgivning gennem OTW, DG Media og Aller Client Publishing.

På udgiverområdet er Aller Media A/S den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Danmark med en markedsandel på 71 pct. på ugeblade og 22 pct. på magasiner. I alt læser flere end 2.6 mio. danskere hver måned et af Aller Media A/S mere end 25 blade og magasiner.

Sideløbende med blad- og magasinproduktion øges indtægterne på de digitale og mobile platforme, og med knap 1.8 mio. månedlige brugere er Aller Media A/S nr. 6 på den digitale udgiverliste, som Danske Medier Research står bag.

I Danmark har Aller ca. 650 ansatte. Det danske Aller Media A/S er et datterselskab af Aller Holding A/S, som også har aktiviteter i Norge, Sverige og Finland. For yderligere information se www.aller.dk og www.allerholding.dk.