SPIS BEDRE søger to praktikanter til SoMe og digital indholdsproduktion

Kunne du tænke dig et praktikophold i et af Danmarks største mediehuse, hvor du kan udvikle dine kompetencer inden for sociale og digitale medier? Interesserer du dig for madlavning? Og har du mod på at blive endnu bedre til digital journalistik og videoproduktion?

 

Så er du måske den praktikant, vi leder efter!

 

Hvem er vi?

SPIS BEDRE er en del af Aller Media, den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. Vi producerer månedsmagasinet SPIS BEDRE, som er Danmarks største madmagasin. Vores redaktion består af syv madglade kollegaer med højt humør.

 

Som praktikant hos os vil dine primære opgaver bestå i at producere indhold til website, nyhedsbrev, Facebook og Instagram. Du får mulighed for at bruge dine kreative evner til både tekst-, billede- og videoproduktion, samtidig med at du bliver skarp på målgrupper, SEO og online marketing.

 

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i at:

  • Producere små og større artikler til vores website
  • Skrive engagerende tekster til SoMe-opslag og nyhedsbreve
  • Planlægge, optage og klippe videoer til Facebook og YouTube
  • Deltage aktivt i idéudviklingen af nye koncepter til vores forskellige platforme

 

Du er:

  • Studieaktiv på en videregående uddannelse, fx journalistik, kommunikation, medievidenskab el.lign.
  • Vild med sociale medier, digital journalistik og videoproduktion
  • Interesseret i madlavning og trends indenfor samme
  • Fortrolig med programmer som Photoshop og Premiere Pro og har generelt teknisk snilde
  • Glad for at skrive, god til at spotte vinkler og en haj til at stave og sætte kommaer

 

Vi kan tilbyde:

  • Du vil få stor indsigt i redaktionelt arbejde
  • Du vil arbejde med sociale medier, videoproduktion og artikler
  • Du bliver en del af hverdagen på en hyggelig og sjov redaktion
  • Du vil deltage i redaktionsmøder og idéudviklinger
  • Du lærer en masse om at arbejde med og formidle til en specifik målgruppe

 

Praktikperioden er fra 1. februar 2019 og 5 mdr. frem. Arbejdstiden er ca. 30 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet. Stillingen er ulønnet, og det er et krav, at du er i gang med en videregående uddannelse og kan bruge praktikken som en meritgivende del af denne.

 

Kontakt:

Hvis du har spørgsmål til praktikopholdet, så henvend dig til:

Digital redaktør Susanne Tvedergaard Kristensen,

e-mail: susanne.kristensen@aller.com

 

Ansøgning:

Interesseret? Skynd dig at sende dit CV og en kort ansøgning via vores online rekrutteringssystem på www.aller.dk under “job”, eller klik på nedenstående link. Vi inviterer til samtaler løbende og vælger en egnet kandidat, så snart vi møder hende/ham.

 

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

Om Aller Media A/S

Aller Medias A/S hovedaktiviteter er opdelt i to forretningsområder:

  • Udgiverenhed med produktion og udgivelse af egne ugeblade og magasiner på print og digitale platforme.
     
  • Medie Marketing services med produktion af kundemagasiner og medlemsblade samt salg af kommunikationsløsninger og rådgivning gennem OTW, DG Media og Aller Client Publishing.

På udgiverområdet er Aller Media A/S den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Danmark med en markedsandel på 71 pct. på ugeblade og 22 pct. på magasiner. I alt læser flere end 2.6 mio. danskere hver måned et af Aller Media A/S mere end 25 blade og magasiner.

Sideløbende med blad- og magasinproduktion øges indtægterne på de digitale og mobile platforme, og med knap 1.8 mio. månedlige brugere er Aller Media A/S nr. 6 på den digitale udgiverliste, som Danske Medier Research står bag.

I Danmark har Aller ca. 650 ansatte. Det danske Aller Media A/S er et datterselskab af Aller Holding A/S, som også har aktiviteter i Norge, Sverige og Finland. For yderligere information se www.aller.dk og www.allerholding.dk.