Praktikant søges til ELLE Style Awards fra marts til maj 2019

Drømmer du om et praktikophold i et af Danmarks største mediehuse, hvor du kan få indsigt i og udvikle dine kompetencer indenfor projektledelse af et større mode-event? Så er du måske den, vi leder efter.

Aller Live leder efter en praktikant til at hjælpe vores travle projektleder på ELLE Style Awards 2019. Dine opgaver vil primært ligge i at assistere i dagligt at koordinere diverse gøremål frem til eventen afholdes den 10, 11 & 12. maj, men du vil også få mulighed for selvstændige opgaver.

Vi er en meget spændende og travl afdeling, hvor kreativitet, selvstændighed og samarbejde er i højsæde. Som praktikant får du primært mulighed for at arbejde med eventafdelingen, men du vil også komme til at have med ELLE redaktionen at gøre. Du vil få forskellige ad hoc-opgaver, men også faste opgaver, så du får et godt indblik i arbejdet på en eventafdeling og dets mange facetter. Praktiktiden er cirka 30 timer om ugen med mulighed for flekstid.

 

Du vil komme til at prøve kræfter med at:

  • Udarbejde gæstelister
  • Supportere sponsorer & planlægge deres aktiviteter under eventen
  • Koordinere netværksmøder & pre-events
  • Assistere mht. opsætningen & afviklingen af events den 10., 11. & 12. maj

 

Du skal:

  • Kunne bevare overblikket i hektiske situationer
  • Være positiv & altid i godt humør
  • Være interesseret i at koordinere
  • Kunne arbejde selvstændigt, også under pres
  • Være struktureret og holde overblik over dine arbejdsopgaver
  • Du læser højst sandsynligt projektledelse, kommunikation eller markedsføring på et relevant studie
  • Praktikforløbet er ulønnet, du får SU, og det er et krav, at du er i gang med en videregående uddannelse, hvor du opnår ECTS point
  • Hvis du også interesserer dig for modebranchen, så er det et plus.

 

Vi tilbyder dig:

  • Et praktikophold fra 1. marts til 1. juni 2019, hvor praktiktiden er ca. 30 timer om ugen med mulighed for flekstid
  • Frokost i kantinen
  • Relevante og varierende arbejdsopgaver
  • En hyggelig og social arbejdsplads med højt til loftet og åbenhed for nye idéer

 

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til projektleder Michelle Lottrup på Michelle.lottrup@aller.com.

 

Ansøgning

Er du interesseret i praktikopholdet, så send en kort motiveret ansøgning via vores online rekrutteringssystem på www.aller.dk, under “Karriere”, eller klik på nedenstående link. Der vil løbende blive udvalgt kandidater, så send din ansøgning hurtigst muligt.

 

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist: 16. december 2018

Om Aller Media A/S

Aller Medias A/S hovedaktiviteter er opdelt i to forretningsområder:

  • Udgiverenhed med produktion og udgivelse af egne ugeblade og magasiner på print og digitale platforme.
     
  • Medie Marketing services med produktion af kundemagasiner og medlemsblade samt salg af kommunikationsløsninger og rådgivning gennem OTW, DG Media og Aller Client Publishing.

På udgiverområdet er Aller Media A/S den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Danmark med en markedsandel på 71 pct. på ugeblade og 22 pct. på magasiner. I alt læser flere end 2.6 mio. danskere hver måned et af Aller Media A/S mere end 25 blade og magasiner.

Sideløbende med blad- og magasinproduktion øges indtægterne på de digitale og mobile platforme, og med knap 1.8 mio. månedlige brugere er Aller Media A/S nr. 6 på den digitale udgiverliste, som Danske Medier Research står bag.

I Danmark har Aller ca. 650 ansatte. Det danske Aller Media A/S er et datterselskab af Aller Holding A/S, som også har aktiviteter i Norge, Sverige og Finland. For yderligere information se www.aller.dk og www.allerholding.dk.