Brand & Digital Manager til Femina og IN

Har du helt styr på de 4 megatrends, der er top-of-mind hos kvinder lige nu? Ved du, hvilke universer og værdier, der rammer ind i lige præcis deres liv? Så kunne du meget vel være vores nye Brand Manager til ugebladet Femina og modemagasinet IN.

 

Om jobbet

Som Brand Manager i Marketing vil du få ansvaret for at markedsføre Femina og IN samt kommunikation af events omkring de to brands. Planlægning er en essentiel del i jobbet, og kræver, at du har en holistisk tilgang til markedet.

Vi er et team bestående af 5 brand managers samt yderligere 8 kollegaer i marketing. Du vil arbejde tæt sammen med redaktionerne og chefredaktørerne samt analytics og SoMe-specialisterne. Derudover vil du arbejde tæt sammen med salgsafdelingen, så vi sammen når vores mål.

Derudover skal du være med til at fastholde og udbygge Femina’s og IN’s positioner og være med til at digitalisere de to medier endnu mere.

 

Om dig

Du har en solid forståelse for traditionelle medier og digitale forretningsmodeller samt en velfunderet strategisk forståelse.

Det falder dig naturligt at forstå de forskellige målgrupper, og du bruger denne forståelse aktivt, når du udvikler marketingplaner. Du udfordrer samtidig gerne de mange stakeholders internt. Vi forventer endvidere, at du er:

 

  • Nysgerrig, idérig, nytænkende og kreativ
  • Struktureret, systematisk og ansvarsfuld
  • Analytisk og operationelt tænkende
  • Energisk og proaktiv
  • God til at skabe og bevare relationer
  • Analytisk og digitalt stærk

 

Du kommer måske fra CBS med min. en bachelor i fx marketing og analyse og har 3-5 års erfaring med de mange marketingdiscipliner.

 

Vi tilbyder

Et kreativt og innovativt miljø i et moderne mediehus på Havneholmen, og jobbet byder på en spændende og alsidig hverdag med mange gode udfordringer. Der er rig mulighed for faglige og personlige udviklingsmuligheder - du vil i dette job kunne præge og have indflydelse på din karriere.

 

Kontaktperson

For mere information om stillingen kontakt gerne marketingdirektør Anthony Lim på mobil 2680 0832.

 

Ansøgning

Du kan sende din ansøgning via vores online rekrutteringssystem på www.aller.dk under jobs eller klikke på nedenstående link. Der vil løbende blive udvalgt kandidater, så send din ansøgning hurtigst muligt.

 

Bemærk venligst, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

 

 

Ansøgningsfrist: 28. april 2019

Om Aller Media A/S

Aller Media er et moderne og innovativt mediehus, der hver måned leverer indhold og underholdning til læsere og brugere i hele Norden.

Faktisk er vi den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden, mens vi i Danmark alene har en markedsandel på ugeblade på 71 % og ca. 800.000 magasinlæsere. I alt læser 2,2 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2,1 millioner bruger et af vores digitale universer.

Hver eneste måned er vi i kontakt med 1,5 millioner kvinder på print og 1,4 millioner digitalt. Og vi har foretaget et af de mest omfattende kvindestudier i Danmark. Derfor er vi heller ikke bange for at sige, at: Vi ved mest om kvinder.Vores mange magasiner, som bl.a. IN, ELLE og SPIS BEDRE, inspirerer og underholder primært kvinder med bl.a. mode, sundhed, livsstil, bolig og mad.

Og så kan alt vores indhold selvfølgelig også læses online på vores brands hjemmesider, sociale medier og ikke mindst i vores streamingtjeneste Pling, hvor vi har samlet over 100 danske og internationale ugeblade og magasiner, som kan læses, alt det du vil, for et lavt månedligt beløb. F.eks. Time, The New Yorker, Vanity Fair og mange andre.