Motion design praktikant søges til Allie Studio

Om os

Allie er et produktionsselskab af film, stills og podcast. Vi er ejet af Aller Media og bor på Havneholmen i København. I produktionsselskabet er vi 10 faste medarbejdere med kompetencer lige fra motion design, lydproduktion, tilrettelæggelse, produktionsstyring, konceptudvikling, filmfotografi og klipning samt stillfotografi.

 

Vi arbejder sammen med både husets brands, herunder SE & HØR, ELLE, femina og Vi Unge, samt med Allers content marketing bureau, OTW, og direkte med eksterne kunder. Her kan bl.a. nævnes Matas, Lederne, Coop, Arla og Det Kgl. bibliotek.  

 

Vores produktioner rækker lige fra reklamefilm til TV, små SoMe film, eventproduktioner og til explainers samt podcast. Vi opererer på alle kanaler og med alle kundetyper.

 

Praktik hos Allie

Som praktikant hos Allie, bliver du en del af en kreativ familie. Du vil følge 2 seje motion designere, der arbejder i såvel 2D som 3D. Ud over udvikling af dine animations-skills, vil vi klæde dig på til en fremtid, hvor du både kan besidde produktionsstyring, tilrettelæggelse, konceptudvikling, filmoptagelser og postproduktion. Vi er et hus med egen udstyrspakke, lydstudie og flere filmstudier. Du arbejder 37 timer om ugen. Praktikforløbet er ulønnet, og du får SU. Det er et krav, at du er i gang med en videregående uddannelse. Det vil sige, at praktikken er en del af dit studie, hvor du opnår ECTS point.

 

Tjek os ud her: https://www.alliestudio.dk/

Eller på vores Instagram: @Alliecph

På dropbox har vi lagt et par udvalgte motion design projekter:

https://www.dropbox.com/sh/newxps87d0t5thd/AAAoXDPnNt5PI8yihKWYweG3a?dl=0

 

Om dig

Du er indstillet på en alsidig hverdag og kan håndtere mange kunder og opgaver på samme tid, uden at miste overblikket og smilet på læben. Og vigtigst er, at du har blik og interesse for det grafiske, er god til at samarbejde og er sulten efter ny viden.

 

Kontaktperson

Har du spørgsmål til praktikstillingen kan du kontakte motion designer Kamilla Sylvest (tidligere ID’er), kamilla.sylvest@allie.dk eller Direktør, Anita Daniel, Anita.Daniel@allie.dk.

 

Ansøgning

Send din ansøgning til vores online rekruttingssystem på http://www.aller.dk/ under karriere eller klik på nedenstående link.

 

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

Om Aller Media A/S

Aller Media er et moderne og innovativt mediehus, der hver måned leverer indhold og underholdning til læsere og brugere i hele Norden.

Faktisk er vi den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden, mens vi i Danmark alene har en markedsandel på ugeblade på 71 % og ca. 800.000 magasinlæsere. I alt læser 2,2 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2,1 millioner bruger et af vores digitale universer.

Hver eneste måned er vi i kontakt med 1,5 millioner kvinder på print og 1,4 millioner digitalt. Og vi har foretaget et af de mest omfattende kvindestudier i Danmark. Derfor er vi heller ikke bange for at sige, at: Vi ved mest om kvinder.Vores mange magasiner, som bl.a. IN, ELLE og SPIS BEDRE, inspirerer og underholder primært kvinder med bl.a. mode, sundhed, livsstil, bolig og mad.

Og så kan alt vores indhold selvfølgelig også læses online på vores brands hjemmesider, sociale medier og ikke mindst i vores streamingtjeneste Pling, hvor vi har samlet over 100 danske og internationale ugeblade og magasiner, som kan læses, alt det du vil, for et lavt månedligt beløb. F.eks. Time, The New Yorker, Vanity Fair og mange andre.