Praktikant søges til AllerBolig fra februar 2020

Drømmer du om et praktikophold i et af Danmarks største mediehuse, hvor du kan få indsigt i og udvikle dine kompetencer inden for kommunikation og journalistisk produktionen til både print, web og SoMe? Så er du måske den, vi leder efter.

 

Om AllerBolig

AllerBolig, der blandt andet leverer indhold til magasinerne Mad & Bolig, INDRET og femina, sitet Mainlifestyle.dk og vores SoMe-kanaler søger nye praktikanter. Dine arbejdsopgaver vil primært ligge i den daglige drift, men du vil også få mulighed for selvstændige opgaver.

 

Vi er en meget udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor kreativitet, faglighed, selvstændighed og samarbejde er i højsæde. Som praktikant får du primært mulighed for at arbejde med boligstof, men kan også snuse til vores madstof. Du vil få forskellige ad hoc-opgaver, men også faste opgaver, så du får et godt indblik i arbejdet på en redaktion og dets mange facetter.

 

Alt efter uddannelsessted vil arbejdstiden typisk være på cirka 30 timer om ugen med mulighed for flekstid, skoledage etc. Du vil indgå i et hold af tre praktikanter foruden de ansatte. Praktikforløbet er ulønnet, og du får SU. Det er et krav, at du er i gang med en videregående uddannelse. Det vil sige, at praktikken er en del af dit studie, hvor du opnår ECTS point.

Vi har tre pladser, der bliver fordelt senere, når vi har fundet de rette kandidater:

1. praktik på Indret samt feminas boligstof

2. praktik på Mad & Bolig

3. praktik på Mainlifestyle.dk

 

Du vil komme til at prøve kræfter med at:

  • finde produkter til forskellige typer shoppingsager
  • skrive notestof og småtekster
  • producere video og opdateringer til SoMe
  • researche til diverse artikler
  • opdatere og nyproducere til sitet Mainlifestyle.dk

 

Der vil desuden være forefaldende arbejde i forbindelse med den daglige drift.

 

Du skal:

  • have flair for at skrive
  • være aktiv bruger af SoMe
  • kunne arbejde selvstændigt, også under pres
  • være struktureret og holde overblik over dine arbejdsopgaver
  • have teknisk snilde og ikke være bange for nye it-systemer
  • have en vis interesse for design, interiør og boligstof

 

Du læser højst sandsynligt dansk, kommunikation eller lignende.

 

Vi tilbyder dig:

  • et fuldtids praktikophold fra fire til seks måneder afhængig af uddannelse med mulighed for flekstid
  • frokost i kantinen
  • relevante og varierende arbejdsopgaver
  • en hyggelig og social arbejdsplads med højt til loftet og åbenhed for nye idéer.

 

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen du velkommen til at kontakte Redaktionschef Cecilie Møller Rasmussen på cecilie.rasmussen@aller.com.

 

Ansøgning

Er du interesseret i praktikopholdet, så send en kort motiveret ansøgning og dit CV via vores online rekruttingssystem på www.aller.dk under "Karriere" eller klik på nedenstående link.

 

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist: 16. oktober 2019

Om Aller Media A/S

Aller Media er et moderne og innovativt mediehus, der hver måned leverer indhold og underholdning til læsere og brugere i hele Norden.

Faktisk er vi den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden, mens vi i Danmark alene har en markedsandel på ugeblade på 71 % og ca. 800.000 magasinlæsere. I alt læser 2,2 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2,1 millioner bruger et af vores digitale universer.

Hver eneste måned er vi i kontakt med 1,5 millioner kvinder på print og 1,4 millioner digitalt. Og vi har foretaget et af de mest omfattende kvindestudier i Danmark. Derfor er vi heller ikke bange for at sige, at: Vi ved mest om kvinder.Vores mange magasiner, som bl.a. IN, ELLE og SPIS BEDRE, inspirerer og underholder primært kvinder med bl.a. mode, sundhed, livsstil, bolig og mad.

Og så kan alt vores indhold selvfølgelig også læses online på vores brands hjemmesider, sociale medier og ikke mindst i vores streamingtjeneste Pling, hvor vi har samlet over 100 danske og internationale ugeblade og magasiner, som kan læses, alt det du vil, for et lavt månedligt beløb. F.eks. Time, The New Yorker, Vanity Fair og mange andre.