ELLE søger 2 digitalpraktikanter med opstart januar/februar 2020

Elsker du at skrive om alt det, der rører sig i modebranchen? Og har du lyst til at blive en del af en redaktion i vækst? Så er du måske ELLEs nye digitalpraktikant fra januar/februar 2020.

 

ELLEs digitale univers er i konstant udvikling, og ELLE.dk kan med stolthed kalde sig for Danmarks største modesite med flere hundrede tusinde månedlige brugere.

 

ELLE-redaktionen er derfor hele tiden på udkig efter knivskarpe hjerner og hurtige hænder, der er klar på at give en hånd med på digitalredaktionen, og dermed løfte ELLEs digitale platforme til nye højder.

 

Om jobbet

Lige nu søger vi to digitale ildsjæle, der elsker at skrive om mode og formidle nyheder til ELLEs læsere og give dem skræddersyede opdateringer dagligt. Vi søger to omstillingsparate og velskrivende praktikanter, der er klar til at træde ind på ELLEs digitale redaktion, hvor der er to stillinger ledig pr. 15. januar/1. februar 2020 og minimum 4 måneder frem.

Som digitalpraktikant på ELLE vil arbejdsopgaver inkludere følgende:

  • Opsøge og skrive nyheder indenfor mode, sundhed, skønhed, kultur og interiør
  • Interviewe og skrive artikler
  • Producere og opsætte diverse guides i samarbejde med ELLE-redaktionen
  • Lave grafisk arbejde i Photoshop såsom billedbeskæring og collager
  • Arbejde i vores CMS-systemer, herunder SEO-optimering
  • Deltage i ugentlige redaktionsmøder med digitalredaktionen, hvor vi vender ugens historier og brainstormer på nye historier/vinkler til ELLE.dk
  • Indgå i en redaktion med daglig reference og sparring

 

Praktikforløbet er ulønnet, og du får SU. Det er et krav, at du er i gang med en videregående, relevant uddannelse og at praktikken er en del af dit studie, hvor du opnår ECTS point.

 

Du er:

  • i sidste del af din uddannelse (gerne inden for kommunikation eller lignende)
  • god til at skrive og formulere dig på dansk
  • interesseret i mode, skønhed, sundhed, kultur og livsstil.
  • 'digital native' og har forståelse og/eller erfaring indenfor online kommunikation
  • erfaren med Photoshop, SEO eller interesse for at lære det
  • struktureret, energisk, engageret og omhyggelig
  • omstillingsparat og altid klar på at gribe en nyhed til ELLE.dk

 

Vi tilbyder:

  • et lærerigt praktikforløb med opstart enten den 15. januar eller 1. februar
  • 30 timers praktik ugentligt på vores flotte kontor på Havneholmen
  • en lækker frokostordning

 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til praktikopholdet, så henvend dig til Fashion & Digital Director Josephine Aarkrogh på josephine.aarkrogh@elle.dk.

 

Ansøgning

Send en kort motiveret ansøgning og dit CV via vores online rekrutteringssystem på www.aller.dk under "Karriere" eller ved at klikke på nedenstående link.

Vi indkalder til samtale løbende.

 

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem

 

Om Aller Media A/S

Aller Media er et moderne og innovativt mediehus, der hver måned leverer indhold og underholdning til læsere og brugere i hele Norden.

Faktisk er vi den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden, mens vi i Danmark alene har en markedsandel på ugeblade på 71 % og ca. 800.000 magasinlæsere. I alt læser 2,2 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2,1 millioner bruger et af vores digitale universer.

Hver eneste måned er vi i kontakt med 1,5 millioner kvinder på print og 1,4 millioner digitalt. Og vi har foretaget et af de mest omfattende kvindestudier i Danmark. Derfor er vi heller ikke bange for at sige, at: Vi ved mest om kvinder.Vores mange magasiner, som bl.a. IN, ELLE og SPIS BEDRE, inspirerer og underholder primært kvinder med bl.a. mode, sundhed, livsstil, bolig og mad.

Og så kan alt vores indhold selvfølgelig også læses online på vores brands hjemmesider, sociale medier og ikke mindst i vores streamingtjeneste Pling, hvor vi har samlet over 100 danske og internationale ugeblade og magasiner, som kan læses, alt det du vil, for et lavt månedligt beløb. F.eks. Time, The New Yorker, Vanity Fair og mange andre.