OTW i Aarhus søger en projektleder med 2-4 års erfaring med digital projektledelse

Er du proaktiv, struktureret, glad og holder du af kundekontakt? Og vil du være med til at styrke vores projekter og hjælpe vores kunder med at lykkes, vil vi rigtig gerne høre fra dig.

 

Du skal have erfaring med at lede digitale- og kommunikationsprojekter: fra første møde, over leverancer til løbende dialog efter lancering. Har du ambitioner om at styrke dine rådgiverkompetencer, er det et plus.

 

Din rolle

Din primære rolle bliver at drive kunder og projekter. Du får, sammen med vores account directors, ansvar for en række kunder og projekter. Dem driver du fra start til slut. Undervejs er det dit ansvar at sørge for budgettering, projektplan(er), opfølgning – og at sikre alignment mellem kunde og teamet i OTW.

 

Relationer til kunder og samarbejdspartnere er en naturlig del af din hverdag. Du vil komme til at deltage i pitches, kunde- og newbizzmøder. I nogle tilfælde driver du selvstændigt møderne i samarbejde med specialister, i andre tilfælde er du en del af et større team. Uanset hvad, er det vigtigt, at du trives i rollen som proaktiv konsulent.

 

Du er en stærk holdspiller, der også kan skabe resultater ved at trække på andres kompetencer og faglighed. Du trives i et arbejdsmiljø, hvor der er mange passionerede mennesker, der alle forventer samme engagement fra din side.

 

Dit fokus bliver digitalt. Men du kommer til at arbejde tæt sammen med bureauets andre kompetencer – project managers, account directors, kreative, designere, redaktionelle og digitale kræfter. Derfor er det vigtigt, at du ikke er bange for at tage ordet og sige din mening. Du er vant til at præsentere ideer og argumentere for dine og teamets til- og fravalg – også i en kundesituation.

 

I OTW arbejder vi med alle typer opgaver og produktioner. Vi beskæftiger os med B2B og B2C, medical, offentlige institutioner, fag- og interesseorganisationer m.m. Vi udkommer både med kampagner og løbende produktioner – på film, print, digitalt og alt, hvad der måtte eksistere derimellem. Så selvom du primært skal drive digitalt orienterede projekter, er erfaring med projekter og kampagner med bredt, kommunikativt scope et klart plus.

 

Fristet? Så skal du kunne sætte kryds ved følgende:

  • Du er proaktiv, udadvendt og initiativrig
  • Du har en relevant, akademisk baggrund. Men resultater og drive tæller mere end doktorgrader
  • Du har 2-4 års erfaring med digitale projekter
  • Du er struktureret, gode venner med Excel, synes budgetter er sjove og har det fint med time- og ressourcestyringssystemer
  • Du mestrer Powerpoint. Og kan skære en fortælling via dine slides
  • Du har en grundig viden om digitale projekter. Det er ikke et krav, at du forstår kode, men du har erfaring med digitale projekter – og lancering af digitale projekter. Fx websites og kampagner
  • Du ved, at .net ikke har noget at gøre med tennis, og at PHP ikke er en sygdom
  • Du er en holdspiller og ved, at de bedste ideer opstår, når flere hoveder mødes. Og du er god til at få udviklere, designere, strateger og indholdsfolk til at løbe i samme retning. Eller i hver sin retning, hvis det er nødvendigt
  • Du ved, at digital kommunikation er andet og mere end Facebook og Instagram
  • Du er nysgerrig og slet, slet ikke færdig med at lære nye ting. Og har du en rådgiver i maven, hjælper vi dig gerne med at udfolde den kompetence
  • Du kan arbejde selvstændigt, men er ikke bange for at spørge om hjælp
  • Du får base i Aarhus, men samarbejder med kollegerne i København. Der skal derfor påregnes en tur til København i ny og næ

 

Hvem er OTW?

Vi kalder os et contentbureau med speciale i historiefortælling. Efter at have fortalt historier for nogle af de stærkeste brands og organisationer i Norden igennem 30 år er vi gået i gang med at omskrive vores egen historie. En historie, der skal ende med, at vi er Nordens førende contentbureau. Vi er godt på vej, men vi er slet ikke færdige. Det betyder, at man som ansat i OTW har rig mulighed for selv at være med til at forme sit arbejdsliv og styre bureauet mod nye horisonter.

 

OTW er en selvstændig virksomhed under Aller-koncernen. Vi er ca. 60 medarbejdere, hvoraf 40 sidder på 4. sal i Aller-huset på Havneholmen i Kbh. og 20 i Jægergårdsgade i Aarhus (vi flytter i Pakhusene på Aarhus Ø til maj). Derudover har vi et søsterselskab i Sverige med 130 ansatte.

 

Har du nogle spørgsmål?

Du kan læse mere om os på www.otw.dk. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte digital director Martin Holmgaard Jacobsen på tlf. 22 29 54 48 eller CDO Jeppe Veddinge på tlf. 30 26 84 43.

 

Ansøgning

Send din ansøgning, cv og eksempler på tidligere arbejde. Og sid endelig ikke på hænderne. Vi holder samtaler løbende og lukker kontrakten, når den rigtige person er fundet.

 

Du skal bruge vores online rekrutteringssystem på www.aller.dk under "Karriere" eller ved at klikke på nedenstående link. 

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist: 12. januar 2020

Om Aller Media A/S

Aller Media er et moderne og innovativt mediehus, der hver måned leverer indhold og underholdning til læsere og brugere i hele Norden.

Faktisk er vi den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden, mens vi i Danmark alene har en markedsandel på ugeblade på 71 % og ca. 800.000 magasinlæsere. I alt læser 2,2 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2,1 millioner bruger et af vores digitale universer.

Hver eneste måned er vi i kontakt med 1,5 millioner kvinder på print og 1,4 millioner digitalt. Og vi har foretaget et af de mest omfattende kvindestudier i Danmark. Derfor er vi heller ikke bange for at sige, at: Vi ved mest om kvinder.Vores mange magasiner, som bl.a. IN, ELLE og SPIS BEDRE, inspirerer og underholder primært kvinder med bl.a. mode, sundhed, livsstil, bolig og mad.

Og så kan alt vores indhold selvfølgelig også læses online på vores brands hjemmesider, sociale medier og ikke mindst i vores streamingtjeneste Pling, hvor vi har samlet over 100 danske og internationale ugeblade og magasiner, som kan læses, alt det du vil, for et lavt månedligt beløb. F.eks. Time, The New Yorker, Vanity Fair og mange andre.