Studentermedhjælper til dataanalyse - Aller Insight

Er mediebranchen samt analyse lige noget for dig? Tænker du kommercielt og kan du omdanne data til værdifulde indsigter?

 

Aller Media er et af Danmarks førende mediehuse. Vi har en ambitiøs strategi, der gør os til en meget innovativ virksomhed. Med andre ord – vi er i rivende udvikling. For at styrke vores analyseafdeling - også kaldet Aller Insight - har vi brug for en studentermedhjælper, der kan supportere os.

 

Om stillingen

Jobbets primære opgave og ansvarsområde er dels kørsler i Index Danmark, Adfact og lignende systemer (du vil få den nødvendige oplæring, hvis du ikke har et forudgående kendskab til systemerne), registrering af indhold i blade samt panelhåndtering i Panel A. Derudover kan der forekomme ad-hoc opgaver såsom udarbejdelse af grafikker samt hjælp ved fokusgrupper. Og kan du omdanne tal til indsigter, er du den helt rette kandidat til stillingen.

 

Der er tale om en studenterstilling på ca. 15 timer om ugen.

 

Du:

  • interesserer dig for databehandling og medier
  • er omhyggelig, detaljeorienteret og følger altid dine opgaver til dørs
  • er fortrolig med IT, dvs. Office-pakken, og gerne superbruger af Excel
  • har lysten til også at udføre mere rutinemæssige opgaver
  • er serviceminded og udviser et engagement i de opgaver, du får tildelt og har ansvaret for
  • har et godt humør

 

Du læser desuden på en videregående merkantil uddannelse, f.eks. 3. års studerende på HA eller 1. semester på Cand merc.

 

Vi tilbyder:

  • engagerede og humørfyldte kollegaer
  • mulighed for at præge dit eget job ved at vise initiativ og tage ansvar
  • gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • god kantine, frugtordning og al den kaffe du kan drikke

 

Kontaktperson

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Insight Manager Martin Skovengaard på tlf. +45 50 76 15 58.

 

Ansøgning

Er du interesseret?

Stillingen besættes hurtigt muligt og der vil blive udvalgt kandidater løbende.

 

Send din ansøgning samt CV, evt. referencer og karakterudskrift via vores online-rekrutteringssystem på www.aller.dk under ”Job”, eller klik på nedenstående link.

 

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online-rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist: 26. januar 2020

Om Aller Media A/S

Aller Media er et moderne og innovativt mediehus, der hver måned leverer indhold og underholdning til læsere og brugere i hele Norden.

Faktisk er vi den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden, mens vi i Danmark alene har en markedsandel på ugeblade på 71 % og ca. 800.000 magasinlæsere. I alt læser 2,2 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2,1 millioner bruger et af vores digitale universer.

Hver eneste måned er vi i kontakt med 1,5 millioner kvinder på print og 1,4 millioner digitalt. Og vi har foretaget et af de mest omfattende kvindestudier i Danmark. Derfor er vi heller ikke bange for at sige, at: Vi ved mest om kvinder.Vores mange magasiner, som bl.a. IN, ELLE og SPIS BEDRE, inspirerer og underholder primært kvinder med bl.a. mode, sundhed, livsstil, bolig og mad.

Og så kan alt vores indhold selvfølgelig også læses online på vores brands hjemmesider, sociale medier og ikke mindst i vores streamingtjeneste Pling, hvor vi har samlet over 100 danske og internationale ugeblade og magasiner, som kan læses, alt det du vil, for et lavt månedligt beløb. F.eks. Time, The New Yorker, Vanity Fair og mange andre.