Digital performance-konsulent - Oreon Aarhus

 

Vil du være en del af et nyt, spændende og ambitiøst digital performance-bureau? Om natten drømmer du om begreber som datadrevet markedsføring, automation, AI, onlinemarketing, SEO og SEM? Ved du, hvad der skaber værdi for kunden? Og kan du se dig selv sidde på kontor med byens nok bedste frokostordning og udsigt?

Hvis ja til ovenstående, og hvis du samtidig har 3 års relevant erfaring, skal du naturligvis læse videre.

 

Jobbet

I det daglige arbejde ved du, hvad der skal til for at skabe værdi – både på bundlinjen og i samarbejdet. Én af nøglerne er at gøre op med det klassiske kunde-leverandør-forhold til fordel for et reelt samarbejde, hvor du sammen med kunden identificerer de største muligheder, skaber de rigtige løsninger og løbende justerer retningen. Du skal være med til at skabe branchens bedste kundeoplevelse. Du er med og bidrager, når vi lægger og eksekverer digitale strategier.

 

OBS! Stillingen er til vores kontor i Aarhus.

 

Teamet

Når du starter hos os, vil du hurtigt mærke den uformelle stemning, og der er ikke langt fra tanke til handling. Selvom vi har høje ambitioner, så taler og griner vi meget og højt. Du vil også mærke, at vi i kundesamarbejdet altid arbejder med udgangspunkt i det manifest, vi har samlet – det kan du læse mere om på oreon.dk.

Dine tætteste kolleger er et stærkt team med mere end 20 års erfaring inden for alle grene af onlinemarkedsføring, og du vil møde ind til en hverdag med god sparring, selvstændighed og tillid.

Du vil referere til direktør Joakim Kruse.

 

Hvem er du?

  • For at lykkes i jobbet skal du have forretningsforståelse og en solid viden om onlinemarketing, derfor minimum 3 års relevant erfaring fra in house eller bureau.
  • Du har kendskab til marketing automation, SEO, PPC, CRO, analytics og insight, eller også er du specialiseret i enkelte af disse grene.
  • Du er verdensmester i eksekvering og forstår, hvilke redskaber der skal tages i brug, for at kunden får succes. Du kan løse simple opgaver, men mestrer også udførelsen af komplekse digitale strategier.
  • Du er velformuleret, både når du skriver og taler, arbejder struktureret, smiler og bevarer overblikket – også når det går stærkt, som det ofte gør på et bureau.
  • Du er proaktiv, selvkørende og spotter nye muligheder og tiltag.
  • Du er passioneret og deler glædeligt erfaringer og ny viden. Vi forventer naturligvis også, at du med din viden og erfaring kan udfordre både os og vores kunder.
  • OREON har kunder i hele landet, og derfor ser du det som et ekstra krydderi i hverdagen at besøge dem, uanset om de bor i eksempelvis Kbh., Herning eller Odense.

 

Vi tilbyder:

  • Løn- og ansættelsesforhold efter kvalifikationer.
  • Pensions- og sundhedsforsikring.
  • Højt til loftet og virkelig gode og sjove kollegaer.
  • Flotte kontorlokaler – uanset om du er på kontoret i Aarhus eller Kbh.

 

OREON

OREON er sammen med OTW og 11 øvrige bureauer en del af det Aller-ejede nordiske bureaunetværk Ahead Group. Tilsammen tilbyder vi markedets bredeste og mest komplette portefølje af kommunikationsydelser.  

Vi bor sammen med OTW i Jægergårdsgade i Aarhus (flytter til Pakhusene på Aarhus Ø den 1. maj) og i Aller-huset i Kbh.

 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Joakim Kruse på tlf. 24 86 40 02. Du kan læse mere om OREON på www.oreon.dk.

 

Ansøgning

Er det dig, vi leder efter? Så send os et skarpt CV, og indskriv en meget kort motivation for, hvorfor det netop er dig, vi skal ansætte. Du behøver ikke at bruge tid på en lang og motiveret ansøgning. Vi holder løbende samtaler, så vent ikke for lang tid med at skrive til os.

 

Send din ansøgning via vores rekrutteringssystem på www.aller.dk under “job”, eller klik på nedenstående link.

 

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

Om Aller Media A/S

Aller Media er et moderne og innovativt mediehus, der hver måned leverer indhold og underholdning til læsere og brugere i hele Norden.

Faktisk er vi den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden, mens vi i Danmark alene har en markedsandel på ugeblade på 71 % og ca. 800.000 magasinlæsere. I alt læser 2,2 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2,1 millioner bruger et af vores digitale universer.

Hver eneste måned er vi i kontakt med 1,5 millioner kvinder på print og 1,4 millioner digitalt. Og vi har foretaget et af de mest omfattende kvindestudier i Danmark. Derfor er vi heller ikke bange for at sige, at: Vi ved mest om kvinder.Vores mange magasiner, som bl.a. IN, ELLE og SPIS BEDRE, inspirerer og underholder primært kvinder med bl.a. mode, sundhed, livsstil, bolig og mad.

Og så kan alt vores indhold selvfølgelig også læses online på vores brands hjemmesider, sociale medier og ikke mindst i vores streamingtjeneste Pling, hvor vi har samlet over 100 danske og internationale ugeblade og magasiner, som kan læses, alt det du vil, for et lavt månedligt beløb. F.eks. Time, The New Yorker, Vanity Fair og mange andre.