Studentermedhjælper til SEO og content

Aller Media A/S søger en udadvendt og selvstændig studentermedhjælper, der brænder for online markedsføring med særligt fokus på SEO. Du bliver en del af den digitale enhed.  

 

Om stillingen

Arbejdstiden er 15-20 timer pr. uge med mulighed for ekstra timer i spids- og ferie perioder. Arbejdstiden er fleksibel og kan tilpasses dit studie. I den digitale enhed varetager vi en række opgaver på tværs af Allers alsidige, digitale titler. Områderne spænder bredt fra SEO, support til sociale medier, UX, trafikpartnerskaber, analyse af social performance m.v. Din opgave bliver at bistå os med SEO primært, der skal være med til at styrke synligheden af og kendskabet til Allers brandsites.

 

Arbejdsopgaver

I den første periode bliver det din opgave at assistere vores SEO Manager med relanceringen af femina.dk. Du kommer bl.a. til at arbejde med opsætning af ny menustruktur, flytte indhold, rette op på ødelagte interne og eksterne links samt optimering af billedmateriale. Du kommer derfor til at spille en central rolle i et strategisk vigtigt fokusområde.

Efterfølgende vil du få arbejdsopgaver på tværs af vores digitale titler.  

 

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Forfatning af SEO-tekster
  • Udarbejde linkbuilding materiale
  • On-page SEO på varierende brandsites
  • Analysearbejde: søgeordsanalyse, konkurrentanalyse og indholdsanalyse
  • Rette op på tekniske fejl på vores platforme

 

Desuden vil du, efter behov, skulle supportere vores social media team med diverse opgaver.

 

Du vil modtage en grundig oplæring i brugen af benyttede værktøjer, lige som du vil blive tilbudt at deltage på udvalgte kurser, der relaterer sig til jobbet. Du vil dagligt være i dialog med dygtige og engagerede digitale specialister, der vil byde på sparring i forhold til best practice, når det kommer til SEO, SoMe og generel online markedsføring.

 

Din profil

Need to have:

  • Du er studerende på en relevant, videregående uddannelse
  • Dine skriftlige kommunikationsevner er i top
  • Du formår at arbejde struktureret og selvstændigt
  • Du synes SEO er spændende og har lyst til at prøve kræfter med flere typer opgaver

 

Nice to have:

  • Erfaring med SEO eller anden online markedsføring
  • Kendskab til CMS-systemer (Drupal, WordPress)
  • Erfaring med SEO-værktøjer (SEMrush, ahrefs)

 

Ansøgning

Send din ansøgning via vores online rekrutteringssystem på www.aller.dk under “job”, eller klik på nedenstående link. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Line Frier på T: 20245145.

 

Stillingen besættes hurtigst muligt, når den rette kandidat er fundet, og vi foretrækker, hvis du kan starte hos os 1. september 2020.

 

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist: 9. august 2020

Om Aller Media A/S

Aller Media er et moderne og innovativt mediehus, der hver måned leverer indhold og underholdning til læsere og brugere i hele Norden.

Faktisk er vi den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden, mens vi i Danmark alene har en markedsandel på ugeblade på 71 % og ca. 800.000 magasinlæsere. I alt læser 2,2 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2,1 millioner bruger et af vores digitale universer.

Hver eneste måned er vi i kontakt med 1,5 millioner kvinder på print og 1,4 millioner digitalt. Og vi har foretaget et af de mest omfattende kvindestudier i Danmark. Derfor er vi heller ikke bange for at sige, at: Vi ved mest om kvinder.Vores mange magasiner, som bl.a. IN, ELLE og SPIS BEDRE, inspirerer og underholder primært kvinder med bl.a. mode, sundhed, livsstil, bolig og mad.

Og så kan alt vores indhold selvfølgelig også læses online på vores brands hjemmesider, sociale medier og ikke mindst i vores streamingtjeneste Pling, hvor vi har samlet over 100 danske og internationale ugeblade og magasiner, som kan læses, alt det du vil, for et lavt månedligt beløb. F.eks. Time, The New Yorker, Vanity Fair og mange andre.