ELLE søger digitalpraktikanter fra januar 2021

Elsker du alt det, der rører sig i modebranchen? Og har du lyst til at blive en del af en redaktion i vækst? Så er du måske ELLEs nye digitalpraktikant fra januar 2021...

 

Lige nu søger vi to digitale ildsjæle, der vil elske at bidrage til udviklingen af ELLEs digitale univers og give læserne skræddersyede opdateringer dagligt. Vi søger to omstillingsparate praktikanter, der er klar til at træde ind på vores digitale redaktion pr. 1. januar/februar 2021, 30-37 timer om ugen alt efter studie og cirka 5-6 måneder frem.

 

Om ELLE

ELLE er en del af enheden ’Aller Trend’ i Aller Media, som også tæller titlerne Vi Unge, Modemagasinet IN, ELLE Decoration og Dossier, og som digitalpraktikant tilknyttet ELLE, vil du også indgå i den overordnede digitalredaktion på Aller Trend, der også rummer de digitalpraktikanter, der er tilknyttet de øvrige titler. Aller Trends digitalredaktion mødes bl.a. ugentligt, hvor vi sparrer i forhold erfaringer, viden og indhold, der kan bruges på tværs af flere titler.

 

Som digitalpraktikant på ELLE vil dine arbejdsopgaver inkludere følgende:

  • Assistere i udarbejdelsen af artikler inden for mode, skønhed, kultur, interiør og kendisser
  • Assistere i udarbejdelse grafisk materiale i Photoshop såsom billedbeskæring og collager
  • Arbejde i vores CMS-systemer, herunder SEO-optimering
  • Deltage i ugentlige redaktionsmøder med Aller Trends digitalredaktionen, hvor vi vender ugens historier og brainstormer på nye historier/vinkler til ELLE.dk
  • Indgå i en redaktion med daglig reference og sparring med ELLEs digitalredaktør, Nikita Hoffmann Andersen

 

Du er...

  • ... I sidste del af en SU-berettiget uddannelse (gerne inden for journalistik eller kommunikation)
  • ... God til at skrive og formulere dig på dansk, herunder godt til grammatik og kommatering
  • ... Interesseret i mode, skønhed, sunhed, (pop)kultur, livsstil og kendisser
  • ... 'Digital Native' med forståelse for og/eller erfaring med online-kommunikation
  • ... Photoshop og SEO-kender (eller med interesse for at lære det)
  • ... Struktureret, energisk, engageret og omhyggelig
  • ... Omstillingsparat og altid klar på at gribe en nyhed til ELLE.dk

 

Det er et krav, at du er på en SU-berettiget uddannelse og at du opnår ECTS-point under din praktikperiode.

Vi sørger hver dag for, at du kan nyde en lækker frokost i vores kantine og så har vi nogle gode medarbejdertilbud, du også kan gøre brug af.

 

Som digitalpraktikant på ELLE vil der undervejs i forløbet afholdes samtaler, hvor der diskuteres både faglige og sociale aspekter af praktikken.

 

Ansøgning

Send din ansøgning og CV via vores online-rekruttingssystem på www.aller.dk under 'Karriere' eller ved at bruge nedenstående link. Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte digitalredaktør Nikita Hoffmann Andersen på nikita.andersen@elle.dk.

 

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

Om Aller Media A/S

Aller Media er et moderne og innovativt mediehus, der hver måned leverer indhold og underholdning til læsere og brugere i hele Norden.

Faktisk er vi den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden, mens vi i Danmark alene har en markedsandel på ugeblade på 71 % og ca. 800.000 magasinlæsere. I alt læser 2,2 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2,1 millioner bruger et af vores digitale universer.

Hver eneste måned er vi i kontakt med 1,5 millioner kvinder på print og 1,4 millioner digitalt. Og vi har foretaget et af de mest omfattende kvindestudier i Danmark. Derfor er vi heller ikke bange for at sige, at: Vi ved mest om kvinder.Vores mange magasiner, som bl.a. IN, ELLE og SPIS BEDRE, inspirerer og underholder primært kvinder med bl.a. mode, sundhed, livsstil, bolig og mad.

Og så kan alt vores indhold selvfølgelig også læses online på vores brands hjemmesider, sociale medier og ikke mindst i vores streamingtjeneste Pling, hvor vi har samlet over 100 danske og internationale ugeblade og magasiner, som kan læses, alt det du vil, for et lavt månedligt beløb. F.eks. Time, The New Yorker, Vanity Fair og mange andre.