Chefredaktør til nyt digitalt brand

Vil du være med til at koncept- og indholdsudvikle samt drive et nyt spændende digitalt produkt i et af Danmarks største mediehuse? Så er det måske dig, vi er på udkig efter. Hos Aller er vi ved at flytte os fra at alene være fokuseret på print til at udgive vores indhold i multi-formater (tekst, lyd, video). I den forbindelse leder vi efter en dygtig digital ”storyteller” og konceptmager til at tage dirigentstokken i udviklingen af indhold til vores nye digitale produkt.

 

Vi søger en konceptkyndig journalist- eller produktionsprofil med erfaring fra multiformatproduktion. Du bliver en del af et lille dynamisk team, der stadig er i gang med at blive etableret.

Det er vigtigere for os, at du er idérig, har øje for den gode fortælling og forstår, at udvikle indholdskoncepter til flere medietyper og til flere forskellige målgrupper på tværs af køn og alder, end at du har en tung ledelseserfaring.

Derudover er det altafgørende, at du har kendskab til de klassiske journalistiske arbejdsprocesser og forstår at håndtere mange stakeholders, da en del af opgaven bliver at se videreudviklingsmuligheder i Allers eksisterende indholdsprodukter.     

Vi holder det kort og godt for nu, men er du blevet nysgerrig og har du lyst at høre mere om stillingen, så send dit CV og et par linjer om, hvorfor du er relevant at snakke med. Vi vurderer løbende henvendelserne og håber på tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgning

Du kan sende dit CV via vores online rekrutteringssystem på www.aller.dk under ’Karriere’ eller ved at klikke på nedenstående link. Vi vil løbende snakke med kandidater, så send dit CV hurtigst muligt.

Du kan kontakte Digital Mediechef Lise Sohn Kammersgaard på lise.kammersgaard@aller.com eller tlf. +45 26 17 02 12, hvis du vil vide mere om stillingen, teamet eller koncernen.

 

Bemærk venligst, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist: 28. november 2020

Om Aller Media A/S

Aller Media er et moderne og innovativt mediehus, der hver måned leverer indhold og underholdning til læsere og brugere i hele Norden.

Faktisk er vi den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden, mens vi i Danmark alene har en markedsandel på ugeblade på 71 % og ca. 800.000 magasinlæsere. I alt læser 2,2 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2,1 millioner bruger et af vores digitale universer.

Hver eneste måned er vi i kontakt med 1,5 millioner kvinder på print og 1,4 millioner digitalt. Og vi har foretaget et af de mest omfattende kvindestudier i Danmark. Derfor er vi heller ikke bange for at sige, at: Vi ved mest om kvinder.Vores mange magasiner, som bl.a. IN, ELLE og SPIS BEDRE, inspirerer og underholder primært kvinder med bl.a. mode, sundhed, livsstil, bolig og mad.

Og så kan alt vores indhold selvfølgelig også læses online på vores brands hjemmesider, sociale medier og ikke mindst i vores streamingtjeneste Pling, hvor vi har samlet over 100 danske og internationale ugeblade og magasiner, som kan læses, alt det du vil, for et lavt månedligt beløb. F.eks. Time, The New Yorker, Vanity Fair og mange andre.