Praktikanter søges til Aller Medias produktionsselskab

Læser du Film- og Medievidenskab, og har du lyst til at være en del af Aller Production, så læs med her.

 

Om os

Vi er en afdeling i mediehuset, Aller Media, som arbejder med film-, foto- og lydproduktion. Vi er 9 medarbejdere med forskellige kompetencer lige fra lydproduktion, tilrettelæggelse, produktionsstyring, konceptudvikling, filmfotografi, klipning, stillfotografi og motion design. Flere medarbejdere er uddannet fra Film- og Medievidenskab.

 

Vi arbejder sammen med alle husets brands (SE & HØR, ELLE, femina, Vi Unge m.fl.) samt med både eksterne kunder og Aller Medias content marketing bureauer. Vi laver produktioner lige fra reklamefilm til TV, små socialfilm, podcast samt rigtig meget content marketing i levende billeder. Vi opererer på alle kanaler og med alle kundetyper.

 

Vi synes selv, at vi kan tilbyde det helt perfekte praktiksted, hvis du ønsker at udvikle dine skills inden for såvel historieopbygning, producering samt alle faser af selve filmproduktionen. Vi er et hus med egen udstyrspakke, lydstudie og flere filmstudier.

 

Om dig

Din dagligdag hos os, vil bestå i opgaver lige fra budgetlægning til kundemøder, planlægning, uplining, manusskrivning, idéudvikling, filme, klippe, after effects m.m. Det er derfor vigtigt, at du er indstillet på en alsidig hverdag og kan håndtere mange kunder og opgaver på samme tid, uden at miste overblikket.

Vi vil dog forme dit praktikophold efter dine præferencer og kompetencer, det vigtigste for os er, at du har talent, er god til at samarbejde og ikke mindst har en positiv indstilling og sult efter ny viden.

 

Praktisk

Du vil få kontorplads på en af Danmarks smukkeste arbejdspladser, på Havneholmen i København, få de skønneste kollegaer og den lækreste frokost uden beregning.

 

Vi er klar til at modtage nye praktikanter, som det måtte passe med dit studie. Praktikopholdet vil være ulønnet. Tjek os ud her: http://allerproduction.dk/

 

Kontaktperson

Har du spørgsmål til praktikstillingen kan du kontakte Head of Aller Production, Anita Daniel på mail Anita.Daniel@aller.com eller på telefon 7234 1276.

 

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og portfolio via vores online rekruttingssystem på http://www.aller.dk/ under "Karriere" eller klik på nedenstående link.

 

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

Aller Media A/S

Aller Media is the leading publisher of magazines and newspapers in the Nordic region with a weekly circulation of approx. 3.2 million copies.

In Denmark we have a weekly circulation of approx. 700.000 copies. More than 2 million out of 5 million Danes read one of Allers publications every week. Aller Media is a modern innovative media house located at “Havneholmen” in Copenhagen very close to the city center.