Praktikanter søges til AllerBolig fra april til juni

Drømmer du om et praktikophold i et af Danmarks største mediehuse, hvor du kan få indsigt i og udvikle dine kompetencer indenfor journalistisk produktionen til både print, web og SoMe? Så er du måske den, vi leder efter.

 

AllerBolig, der leverer indhold til magasinerne Mad & Bolig, INDRET og Antik & Auktion, ugebladene Femina og Søndag, flere websites og SoMe-kanaler, har plads til tre praktikanter til at prøve kræfter med nye og eksisterende opgaver. Dine opgaver vil primært ligge i den daglige drift samt i den redigerende afdeling, men du vil også få mulighed for selvstændige opgaver.

Vi er en meget udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor kreativitet, faglighed, selvstændighed og samarbejde er i højsæde. Som praktikant får du primært mulighed for at arbejde med boligstof, men du vil også komme til at have med andre områder at gøre. Du vil få forskellige ad hoc-opgaver, men også faste opgaver, så du får et godt indblik i arbejdet på en redaktion og dets mange facetter. Praktiktiden er cirka 30 timer om ugen med mulighed for flekstid.

 

Du vil komme til at prøve kræfter med at:

  • Redigere artikler til Mad & Bolig, INDRET, Antik & Auktion, Femina og Søndag
  • Skrive notestof og mindre artikler
  • Producere video og opdateringer til SoMe
  • Research til diverse artikler
  • Markedsføring af vores brands
  • Forefaldende arbejde i forbindelse med den daglige drift.

 

Du skal:

  • Have flair for at skrive
  • Kunne stave og sætte kommaer korrekt
  • Være aktiv bruger af SoMe
  • Kunne arbejde selvstændigt, også under pres
  • Være struktureret og holde overblik over dine arbejdsopgaver
  • Have teknisk snilde og ikke være bange for nye it-systemer
  • Du læser højst sandsynligt journalistik, dansk eller kommunikation på et relevant studie
  • Praktikforløbet er ulønnet, du får SU, og det er et krav, at du er i gang med en videregående uddannelse, hvor du opnår ECTS point
  • Hvis du også interesserer dig for design, interiør og bolig, så er det et plus.

 

Vi tilbyder dig:

  • Et praktikophold fra april til ultimo juni, hvor praktiktiden er ca. 30 timer om ugen med mulighed for flekstid
  • Frokost i kantinen
  • Relevante og varierende arbejdsopgaver
  • En hyggelig og social arbejdsplads med højt til loftet og åbenhed for nye idéer.

 

Kontakt:

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til Chefredaktør Ulla Johanne Johansson på Ullajohanne.johansson@madogbolig.dk

 

Ansøgning:

Er du interesseret i praktikopholdet, så send en kort motiveret ansøgning via vores online rekrutteringssystem på www.aller.dk

under “Karriere”, eller klik på nedenstående link. Der vil løbende blive udvalgt kandidater, så send din ansøgning hurtigst muligt.

 

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

Aller Media A/S

Aller Media is the leading publisher of magazines and newspapers in the Nordic region with a weekly circulation of approx. 3.2 million copies.

In Denmark we have a weekly circulation of approx. 700.000 copies. More than 2 million out of 5 million Danes read one of Allers publications every week. Aller Media is a modern innovative media house located at “Havneholmen” in Copenhagen very close to the city center.