Studentermedhjælper til vores SKØN/Matas-Team

Er du vild med beauty, og drømmer du om at skrive guides, artikler og interviews om alt, hvad der rører sig inden for det spændende skønhedsunivers? Team SKØN søger en studentermedhjælper 15-20 timer/ugen med hovedet fuld af gode idéer.

 

Magasinet SKØN og mitskøn.dk udgives i tæt samarbejde med Matas. Vi elsker skønhed (både den ydre og den indre), og vores mange artikler omhandler alt, hvad der rører sig inden for beauty, make-up, mode og sund livsstil. Vi er en del af Aller Media og holder til på Havneholmen i København.

 

Jobbet

Som studentermedhjælper på Team SKØN får du mulighed for at dygtiggøre dig skriftligt både til magasinet og websitet mitskøn.dk. Du vil få erfaring med at skrive alt fra småstof til guides, reportager og interviews, og så skal du håndtere SKØNs webkonkurrencer og være administrator på SKØNs redaktionsmail, hvor du skal besvare diverse henvendelser eller videresende til rette redaktør. Du kommer også til at versionere artikler fra magasin-fortælleform til web – eller omvendt - og deltage i diverse møder, både på redaktionen og pressemøder. Og så kommer du til at se dig selv i magasinet og på mitskøn.dk, når vi tester diverse produkter og behandlinger.

 

 

Din profil

Vi søger en studentermedhjælper, der er vild med beauty, er udadvendt og imødekommende af natur, og som er frisk på at repræsentere SKØN ved fx pressemøder og personlige reportager. Desuden ser vi gerne, at du:

 

  • Kan skrive, så det fænger og samtidig er SEO-optimeret
  • Har kendskab til de journalistiske værktøjer
  • Har kendskab til WordPress eller et andet lignende CMS-system
  • Har et godt drive og er god til at have mange bolde i luften
  • Har hovedet fuld af gode idéer og elsker at følge dem til dørs
  • Er en teamplayer, men trives også med at arbejde selvstændigt og disciplineret under stramme deadlines

 

 

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Pernille Kleding, Chefredaktør AllerCP, på T: 6024 0614 eller pkl@allercp.dk.

 

Ansøgning

Send din ansøgning via vores online rekrutteringssystem på www.aller.dk under “job”, eller klik på nedenstående link.

 

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

Application Deadline: Friday, December 14, 2018

Aller Media A/S

Aller Media is the leading publisher of magazines and newspapers in the Nordic region with a weekly circulation of approx. 3.2 million copies.

In Denmark we have a weekly circulation of approx. 700.000 copies. More than 2 million out of 5 million Danes read one of Allers publications every week. Aller Media is a modern innovative media house located at “Havneholmen” in Copenhagen very close to the city center.