Projektleder til Aller Native Advertising

Drømmer du om et spændende job i et af Danmarks største mediehuse, hvor du kan få indsigt i og udvikle dine kompetencer indenfor kreativt kommercielt indhold til både print, web, SoMe, podcasts og events?

 

Aller Native Advertising søger nu en project manager. Vi er en del af Aller Mediesalg, der udvikler og producerer skræddersyede kommercielle indholdsløsninger på tværs af Aller Medias brands, formater og platforme i samarbejde med kommercielle partnere og annoncører. Vi har travlt og søger derfor en knivskarp projektleder med et gudsbenådet overblik.

 

Jobbet

Du kommer til at have ansvaret for udvikling, planlægning, eksekvering og evaluering af en lang række native-kampagner og kreative annonceløsninger på tværs af vore brands som femina, IN, Mad & Bolig, Vi Unge, Kære hjem og mange flere. Du skal sikre, at processerne kører efter planen, at de lever op til Allers kvalitet, samt at vore kunder og samarbejdspartnere føler sig trygge og professionelt håndteret.

 

Du er

Personligt er du en ildsjæl, der er dedikeret til og drevet af at følge projekter fra A-Å, det vil sige fra kreativ idéudvikling og præsentation til eksekvering og evaluering. Du sætter en ære i at få samarbejdet mellem mange forskellige interessenter til at glide, og du gør det med smil, professionalisme, gennemslagskraft og diplomatisk snilde. Desuden forventer vi, at du er:

 

  • En ”do’er” med engagement, optimisme og godt humør
  • Hamrende struktureret med et forkromet overblik over opgaver og projekter
  • Tålmodig og løsningsorienteret
  • Detaljeorienteret og kan overholde deadlines
  • En teamplayer, der kan løfte i flok, men også kan arbejde selvstændigt og som altid tænker vi før jeg.
  • En mester i Microsoft Office pakken

 

Du har en relevant baggrund og min. 3 års erfaring fra en lignende stilling, og så skal du besidde en kommerciel forståelse og erfaring – ikke nødvendigvis fra medieverdenen, men det kan være et plus.

 

Kontaktperson

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Native Advertising Rikke Bo Lundberg på rikke.lundberg@aller.com eller tlf. 22 54 01 24.

 

Ansøgning

Er det lige dig vi søger, så send din ansøgning via vores rekrutteringssystem på www.aller.dk under “Karriere”, eller klik på nedenstående link.

 

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

Application Deadline: Sunday, August 4, 2019

Aller Media A/S

Aller Media is the leading publisher of magazines and newspapers in the Nordic region with a weekly circulation of approx. 3.2 million copies.

In Denmark we have a weekly circulation of approx. 700.000 copies. More than 2 million out of 5 million Danes read one of Allers publications every week. Aller Media is a modern innovative media house located at “Havneholmen” in Copenhagen very close to the city center.