Praktikant søges til ISABELLAS & Alt om haven

Vil du gerne have en fod indenfor i magasinbranchen? Hos Aller Grøn søger vi to skrivelystne praktikanter, der har lyst til at blive en del af vores hyggelige redaktion per 1. februar 2020.

 

 

Hvem er vi?

Hos Aller Grøn producerer vi magasinerne ISABELLAS, Countryliv, Alt om haven og Kære hjem, som alle har nogle af landets højeste læsertal og hylder den grønne tendens med værdier som økologi og bæredygtighed. Derudover producerer vi artikler til et udvalg af Allers ugeblade samt indhold til kærehjem.dk. Vi er en lille redaktion med godt humør, højt til loftet og hang til søde sager. Derudover er vi en del af Aller Media, landets førende udgiver af magasiner og ugeblade.

 

Dine arbejdsopgaver

Som praktikant hos os får du lov til at udvikle dine skrive- og redigeringsevner, bliver skarp på målgrupper, web og SoMe samt udfolde din indre plantenørd.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i at:

  • Skrive og redigere små og større artikler til magasinerne og ugebladene.
  • Lave artikler til kærehjem.dk og evt. små film til vores YouTube-kanal.
  • Deltage i redaktions- og idémøder, hvor du får indblik i arbejdsgangene i et stort mediehus

 

Praktikperioden løber fra februar 2020 til 26. juni 2020, og du skal kunne være her ca. 30 timer om ugen. Praktikforløbet er ulønnet. Det er et krav, at du er i gang med en videregående uddannelse og modtager SU, ligesom det er et krav, at praktikken er en del af dit studie, hvor du opnår ECTS point. Vi tilbyder gratis frokost i vores lækre kantine hver dag, og vores kontor ligger på Havneholmen i København, hvor du vil have det meste af din daglige gang.

 

Du er:

  • Glad for og dygtig til at skrive.
  • En haj til at stave og sætte kommaer.
  • Kreativ, fuld af gode idéer og har æstetisk sans.
  • Struktureret, god til at arbejde selvstændigt og holde overblik over dine arbejdsopgaver.
  • Højst sandsynligt i gang med en uddannelse indenfor dansk eller kommunikation.
  • Vild med sociale medier og journalistik.
  • Ikke bange for nye IT-systemer og har teknisk snilde.

 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til praktikopholdet, er du velkommen til at kontakte Anita Banner, Livsstilsredaktør på tlf: 72 34 21 41.

 

Ansøgning

Er du interesseret? Vi holder samtaler løbende, så send allerede i dag dit CV og en kort ansøgning via vores online rekruttingssystem på www.aller.dk under "Karriere" eller ved at klikke på nedenstående link.

 

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

Application Deadline: Monday, December 2, 2019

Aller Media A/S

Aller Media is the leading publisher of magazines and newspapers in the Nordic region with a weekly circulation of approx. 3.2 million copies.

In Denmark we have a weekly circulation of approx. 700.000 copies. More than 2 million out of 5 million Danes read one of Allers publications every week. Aller Media is a modern innovative media house located at “Havneholmen” in Copenhagen very close to the city center.