Jurist med stort ansvar og mod på mange forskellige discipliner

Er du jurist, gerne nyuddannet, med højt gå-på-mod og lyst til at arbejde i en ambitiøs medievirksomhed? Så er du måske den kommende kollega vi leder efter til vores juridiske enhed i HR.

Aller Media A/S er et af Danmarks førende mediehuse. Jura er placeret organisatorisk i HR, der samlet består af 14 medarbejdere.

Som jurist i Aller Media A/S vil du komme til at referere til den juridiske chef. Du vil skulle beskæftige dig med en bred pallette af juridiske discipliner, herunder især immaterialret, markedsføringsret, kontraktsret, IT-ret, medieret og arbejdsret. Stillingen kræver en høj grad af selvstændighed, og du skal kunne trives i et miljø hvor sagsbehandlingen ofte skal gå hurtigt, ligesom du skal evne at kunne forklare komplicerede juridiske problemstillinger på en letforståelig måde for ikke-jurister i virksomheden. Du vil løbende have en tæt sparring med den juridiske chef.

Vi har en uformel omgangstone, og gensidig respekt kendetegner måden vi er sammen på - fagligt såvel som socialt.

 

Primære ansvarsområder

Det er vigtigt, at du nyder at have en bred kontaktflade – at du er god til relationer. Derudover er du ansvarlig, proaktiv og følger dine opgaver til dørs. Du er skarp i flere eller alle af ovennævnte retsområder og formulerer dig tydeligt både skriftligt og mundtligt. Dine kerneområder vil således bestå af: 

  • Spørgsmål inden for immaterialretten – herunder især ophavs- og varemærkeret
  • Koncipering og validering af kontrakter
  • Sparringspartner til både ledere og dine HR-kolleger
  • Sager ift. arbejdsret og overenskomstforhold
  • Juridiske analyser, risikovurderinger og generel sagsbehandling
  • Compliance og GDPR
  • Øvrige juridiske projektopgaver

 

Forventninger til dig

Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. og har gerne haft fag et eller flere af de ovennævnte retsområder som fag. Det vil være en fordel, hvis du har arbejdet med ovenstående i et studiejob eller har erfaring med HR og compliance fra et advokatfirma eller som virksomhedsjurist.

Opgaverne kræver engagement, overblik og en koncentreret arbejdsindsats. Vi forventer derfor, at du arbejder selvstændigt og er god til at overholde deadlines. Derudover er det vigtigt, at du:  

  • Er detaljeorienteret og kan lide at gå i dybden med dine opgaver
  • Har en positiv tilgang til dit arbejde – en ”can-do” spirit
  • Er ambitiøs med mod på mange forskelligartede opgaver

 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte juridisk chef, Peter Deurmann: peter.deurmann@aller.com

 

Ansøgning

Hvis du er interesseret så send ansøgning, CV og eksamensbevis via nedenstående link.

 

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

Application Deadline: Sunday, January 13, 2019

Aller Media A/S

Aller Media is the leading publisher of magazines and newspapers in the Nordic region with a weekly circulation of approx. 3.2 million copies.

In Denmark we have a weekly circulation of approx. 700.000 copies. More than 2 million out of 5 million Danes read one of Allers publications every week. Aller Media is a modern innovative media house located at “Havneholmen” in Copenhagen very close to the city center.