OTW søger en praktikant til vores Social media og digitale afdeling til efteråret 2021

Giver ord som sociale medier, content creation og strategisk rådgivning dig ild i øjnene og blod på tanden?
Scroll to content

Så er det DIG, vi mangler til at indgå i vores social media og digitale afdeling hos OTW i København. Vi søger nemlig en dygtig praktikant til at indgå i en spændende og lærerig dagligdag i Danmarks største content marketing-bureau.

Vi tilbyder den rigtige kandidat en praktikplads, som indeholder masser af ansvar, men også tæt daglig sparring med vores stærke og erfarne team af specialister og kreative, så du bliver udfordret og uddannet på lige fod.

I et praktikforløb hos os får du mulighed for at:
  • Være med til at planlægge og eksekvere større SoMe projekter og kampagner for kunder.
  • Indgå i udvikling og eksekvering af content i alle formater til sociale medier. 
  • Indgå i rådgivning af og sparring med kunder i samarbejde med afdelingens og bureauets specialister
  • Prøve kræfter med community management, paid social og andre SoMe discipliner
  • Styre mindre SoMe projekter selvstændigt for både kunder og OTW selv.
  • Gå analytisk til værks og dykke ned i performance data
  • Indgå i samarbejdet med bureauets specialister herunder kreative, grafikere, redaktionelle og digitale kolleger på opgaver og kundeteams.

Kort sagt alle de roller, en social media specialist og rådgiver skal kunne mestre i hverdagen på et bureau. Samtidig får du masser af sparring fra både dit eget team og dine kolleger i OTW, gratis frokost og fredagsbrunch i Allers fantastiske kantine.

Du
Er kommunikativt stærk i dialogen med kunder og kolleger, elsker sociale medier og content. Er kreativ, udadvendt, initiativrig og ved, hvordan du spiller dig selv på banen i en travl organisation.
Vi regner med, at du er i gang med en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse, fx på CBS, DMJX eller lignende, men personen er vigtigere end uddannelsen.

Os
I OTW lever vi for den gode fortælling. Og af at hjælpe vores kunder med at bygge de stærkeste af slagsen. Fortællinger der tiltrækker, begejstrer og engagerer – på tværs af kanaler, formater og målgrupper. Det har gjort os til ét af Nordens førende content bureauer. 

OTW er en selvstændig virksomhed under Aller-koncernen. Vi er 45 medarbejdere, hvoraf hovedparten sidder på 4. sal i Aller-huset på Havneholmen i København. Den resterende del af medarbejderne sidder i Pakhusene på Aarhus Ø.

Du kan læse mere om os på www.otw.dk.

Praktikken
Praktikken ligger i efterårssemesteret 2021. Praktikken er ulønnet, men du får gratis frokost og andre almindelige medarbejdergoder i OTW.

Det er et krav, at du optjener ECTS point for din praktikperiode og modtager SU.

Ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte seniorprojektleder Tina Holdgård Hansen på tlf. 26 17 49 31 eller HR-ansvarlig Lea Krag Fogh 50 76 18 86. Hvis det er dig, vi leder efter, glæder vi os til at høre fra dig senest 20. maj – og gerne før, da vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når den rette er fundet. Send din ansøgning og cv på nedenstående link.

Bemærk! Vi modtager kun ansøgninger uploadet via vores online rekrutteringssystem.

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor