MODEMAGASINET IN SØGER EN DIGITALPRAKTIKANT FRA AUGUST 2021

Er du vild med mode, skønhed og livsstil og drømmer du om at udvikle dine kompetencer inden for kommunikation, visuel formidling og redaktionelt arbejde? Så er du måske INs nye digitalpraktikant.
Scroll to content

Vi søger en digital ildsjæl, der brænder for digital kommunikation og sociale medier, og som er klar til at træde ind på vores digitale redaktion fra juli/august 2021, 30-37 timer om ugen alt efter studie og cirka 5-6 måneder frem.

Om IN:

IN er en del af enheden ’Aller Trend’ i Aller Media, som også tæller titlerne ELLE, Vi Unge, ELLE Decoration og Dossier, og som digitalpraktikant tilknyttet IN, vil du også indgå i den overordnede Aller Trend digitalredaktion, heriblandt de digitalpraktikanter, der er tilknyttet disse titler. Aller Trends digitalredaktion mødes bl.a. ugentligt, hvor vi sparrer i forhold til erfaringer, viden og indhold, der kan bruges på tværs af flere titler.

Som digitalpraktikant på IN vil dine arbejdsopgaver inkludere følgende:

  • Assistere i udarbejdelsen af artikler inden for mode, skønhed, kultur, interiør og kendisser
  • Assistere i udarbejdelse grafisk materiale i Photoshop såsom billedbeskæring og collager
  • Deltage i ugentlige redaktionsmøder med Aller Trends digitalredaktionen, som foruden IN også består af ELLE og Vi Unge, hvor vi vender ugens historier og brainstormer på nye historier/vinkler til MAINlifestyle.dk
  • Indgå i en redaktion med daglig reference og sparring med INs digitalredaktør, Katrine Bojen Krogh

Om dig:

Du er i sidste del af en SU-berettiget uddannelse (gerne inden for journalistik, kommunikation eller medievidenskab) og brænder for online-kommunikation. Du mestrer det danske sprog - herunder grammatik og kommaregler. Derudover har du stor interesse for INs kerneområder (mode, skønhed, livsstil og sundhed). Du har en god forståelse for digitale platforme og godt kendskab til sociale medier. Erfaring med PhotoShop, INdesign og SEO er en klar fordel.

Du er desuden:

  • Flittig, ambitiøs og engageret
  • Struktureret, selvstændigt og målrettet

Start: Juli/august 2021

Varighed: Fuldtid i 4-6 måneder (vi er fleksible i forhold til studie)

Hvor: Aller Media, Havneholmen 33, 1561 København V

Det er et krav, at du er på en SU-berettiget uddannelse, og at du opnår ECTS-point under din praktikperiode.

Vi sørger hver dag for, at du kan nyde en lækker frokost i vores kantine og så har vi nogle gode medarbejdertilbud, du også kan gøre brug af.

Som digitalpraktikant på IN vil du blive en del af det digitale team og undervejs i forløbet afholdes samtaler, hvor der diskuteres både faglige og sociale aspekter af praktikken.

Ansøgning: 

Send din ansøgning og CV til vores online rekruttingssystem på www.aller.dk under karriere eller klik på nedenstående link. Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen? Så kontakt digitalredaktør Katrine Bojen Krogh på katrine.krogh@aller.com

Vi ser frem til at høre fra dig!
Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist: søndag d. 18. april 2021. 

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Nogle af dine kolleger

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor