Afdelingsleder - Aller Media Krydsord

Hvis du vil være med til at udvikle Aller Medias krydsordsindhold, så læs endelig mere her omkring stillingen som afdelingsleder for vores krydsordsredaktion.
Scroll to content

Krydsord af høj kvalitet er lige dig! Samtidig har du en klar lederprofil. Vi søger en engageret, struktureret og innovativ leder til Aller Krydsord, der producerer og leverer unikke krydsord til Aller Medias mange ugeblade og digitale universer, men også til krydsordshæfter til salg i fysiske forretninger.


Jobbet

Hos Aller drives vi af at være førende, nå ambitiøse mål og skabe værdibaserede resultater, og søger derfor en initiativrig leder – gerne med et par års erfaring – til at lede vores krydsordsredaktion.

Du kommer til at indgå i et stærkt og erfarent team på 8 medarbejdere, der hver uge skaber krydsord til Aller Medias ugeblade til glæde for vores mange læsere. Vi bringer liv til krydsord på flere platforme. Det er derfor vigtigt, at du har digitalt flair og er åben for ny teknologi.

 

Din profil

Krydsordene i Allers ugeblade er folkelige og må gerne være aktuelle og på forkant med sprogudviklingen.

Der lægges derfor speciel vægt på at du:

  • Har interesse i krydsord og kan skabe fokus på fagligheden i krydsordsproduktion
  • Besidder gode skriftlige dansksprogskundskaber
  • Har erfaring med personaleledelse
  • Har lysten til at finde nye muligheder i en udfordrende og omskiftelig medieverden
  • Ser dig selv som IT-kyndig
  • Tager selvstændigt ansvar for afdelingens produktion og økonomi

Der er mange uddannelsesmæssige indgange til dette job og du besidder som minimum en bachelorgrad. Det centrale for denne stilling er dog, at du finder krydsord spændende og har ledererfaring fra tidligere.

Du skaber let relationer og samarbejder gerne med mange forskellige interessenter. Du er endvidere positiv, proaktiv og idérig. Det er vigtigt, at du formår at overholde deadlines – men er samtidig detajleorienteret og kvalitetsbevidst.

Vi ser dig som selvstændig, men du motiveres også af at skabe succes sammen med andre.

Kontaktperson

Ønsker du mere information vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef for Aller Grafisk Design, Niels Erik Nielsen: niels.nielsen@aller.com


Ansøgning

Send din ansøgning via vores rekrutteringssystem på www.aller.dk under “job”, eller klik på nedenstående link.  Deadline for ansøgning er 25. april 2021.

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Nogle af dine kolleger

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor