Selvkørende studentermedhjælper til Krydsordsredaktionen (barselsvikariat)

​Kan du lide administrative opgaver, koordinering og har du flair for det danske sprog? Så læs mere om denne spændende studenterstilling i Aller Media.
Scroll to content

Hos Aller drives vi af at være førende, nå ambitiøse mål og skabe værdibaserede resultater, og søger derfor en initiativrig studentermedhjælper til at indgå i vores krydsordsredaktion.

Som studentermedhjælper i Krydsordsredaktionen vil din primære opgave bestå i, at varetage trækning af vindere på vores mange krydsordsopgaver,  samt de administrative opgaver det medfølger overfor vores økonomiafdeling. I forbindelse med ferie vil du også indgå som afløser for dine kolleger i afdelingen.

 Du har teknisk snilde og kan hurtigt sætte dig ind i systemer og følge en proces tæt. Det er vigtigt, at du er hjemmevant i Microsoft Office-pakken, især Excel, men du vil også få opgaver, hvor bl.a. kendskab til Adobe Photoshop er en fordel. Vi sørger naturligvis for den hjælp og sparring, der er nødvendig.

Vi søger en omhyggelig, detaljeorienteret barselsvikar, hjemmevant i det danske sprog, med masser af gåpåmod, også i forhold til igangsættelse af nye typer opgaver.

Opstart ønskes hurtigst muligt og med ansættelse indtil december 2021, dog evt. mulighed for forlængelse.

Arbejdet er estimeret til 15 timer om ugen med mulighed for i et vist omfang at arbejde hjemmefra.

Du kommer til at indgå i et stærkt team, der hver uge skaber Danmarks bedste krydsord til Aller Medias ugeblade til glæde for vores mange læsere. Redaktionen består både af en redaktionel stab samt krydsordskonstruktører, foruden et tilknyttet freelanceteam.

Din profil og erfaring

Du har gerne erfaring fra en lignende stilling med administrative opgaver og koordinering. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med korrekturlæsning, kender din retskrivningsordbog og har interesse for krydsord. Du mestrer hele Officepakken og vil få oplæring i de programmer, vi benytter i vores daglige arbejde.

Du skaber let relationer og samarbejder gerne med mange forskellige interessenter. Du er endvidere positiv, proaktiv og idérig. Det er vigtigt, at du formår at overholde deadlines – men er samtidig detaljeorienteret og kvalitetsbevidst.

Vi ser dig som selvstændig, men du motiveres også af at skabe succes sammen med andre. 

Kontaktperson

Ønsker du mere information vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef for Aller Grafisk Design, Niels Erik Nielsen: niels.nielsen@aller.com

Ansøgning

Send din ansøgning via vores rekrutteringssystem på www.aller.dk under “job”, eller klik på nedenstående link.  Deadline for ansøgning er 16. maj 2021.

 


Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor