Studentermedhjælper til sociale medier på Danmarks fedeste kvindemagasin

Vil du lave flotte stories, der engagerer og rører målgruppen? Vil du lave originalt indhold til feminas Instagram, Facebook og Pinterest?
Scroll to content

Vil du bruge din viden om sociale medier til at sørge for, at vores gode indhold når endnu flere læsere?

Femina er Danmarks fedeste kvindemagasin, og det skal vores sociale medier også være. Vi søger en studentermedhjælper, der vil være med til at udvikle og vækste vores sociale kanaler.

Om stillingen

Du vil primært arbejde med Instagram, Facebook og Pinterest. Dine opgaver spænder over ideudvikling til produktion af indhold til vores sociale kanaler samt at sørge for, at alt det gode indhold fra femina.dk kommer længst muligt ud. Du vil arbejde tæt sammen med feminas redaktør for sociale medier. 

Arbejdstiden er 15-20 timer pr. uge med mulighed for ekstra timer. Arbejdstiden er fleksibel og kan tilpasses dit studie.

Arbejdsopgaver

Dine opgaver bliver at drive og udvikle vores Pinterest, arbejde med udviklingen af vores brand på Instagram – herunder udvikle indhold til stories og reels og sørge for, at vores gode indhold får så godt og langt et liv på Facebook som muligt. Du kommer derfor til at spille en central rolle i et strategisk vigtigt fokusområde.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Produktion af mindre grafiske opgaver til Instagram
  • Planlægning af indhold til Facebook
  • Vedligeholdelse og drift af Pinterest
  • Dataanalyse af de forskellige sites

Desuden vil du, efter behov, få andre opgaver på feminas redaktion.

Du vil dagligt være i dialog med dygtige og engagerede digitale specialister på redaktionen, du kan sparre med i forhold til best practice. Du vil få et indblik i arbejdet med at drive og udvikle et mediebrand på tværs af platforme.

Din profil

Need to have:

Du er studerende på en relevant, videregående uddannelse.

Dine skriftlige kommunikationsevner er i top.

Du formår at arbejde struktureret og selvstændigt.

Du har en indgående forståelse af, hvad der rører sig på Instagram, Pinterest og Facebook.

Du har sans grafisk design og ved hvordan, man skruer en lækker story sammen eller laver det post, der bliver delt overalt.

Nice to have:

Erfaring med at lave sociale medier i mediemæssig sammenhæng.

Vi tilbyder

  • Spændende arbejdsopgaver på en dynamisk redaktion
  • Personlig og faglig udvikling
  • En meget ambitiøs arbejdsplads, hvor der samtidig er højt til loftet
  • Masser af ansvar og rum til at lege og prøve ting af


Ansøgning

Send din ansøgning via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket herunder. Deadline er søndag d. 27. juni 2021. Vi foretrækker, hvis du kan starte hos os 15. juli eller 1. august.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte redaktør for sociale medier på femina (konst.) Maria Brus på maria.brus@aller.com

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem

 

 

 

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor