Client Manager til Aller Media Business

​Er du en skarp kommunikator der drives af salg og god service?
Rul til indhold

Til Aller Media Business søger vi en Client Manager til kampagnesalg for nogle af Danmarks mest kendte mediebrands.

Jobbet

Du får ansvaret for at skabe opmærksomhed omkring Aller Media som kommunikationsplatform for en lang række annoncører inden for forskellige brancher. Samtidig indgår du i et salgsteam hvor du sammen med 4 kollegaer i teamet arbejder mod samme mål.

Dit primære fokus vil i høj grad være rettet mod vores ugebladsbrands men du har naturligvis vores samlede produktudbud for øje - alt efter bedste løsning for annoncøren.

Vi er til stede på flere medieplatforme, både print, digitalt, SoMe, web-tv og via events. Du får således en bred kontaktflade – hvor du kan folde dine talenter og løsninger ud til glæde for dine kunder. Du vil have en spændende og travl hverdag, hvor der er fokus på samarbejde og sparring. Dine vigtigste ansvarsområder er således samarbejde med nogle af Danmarks mest kendte ugeblads- og magasinbrands. Du vil ligeledes skulle vedligeholde og udbygge egen kundeportefølje, hvor du rådgiver kunder om de mange løsninger, vi kan tilbyde.

Du vil få arbejdsplads hos Aller Media på Havneholmen og blive en del af en sjov, kreativ og dynamisk afdeling, hvor vi bidrager med idéer og forslag til, hvordan vi bedst øger salget, og hvordan vi er på forkant med hvad markedet efterspørger. Endvidere vil resultatopfølgning være en vigtig del af salgsprocessen i tæt samarbejde med din nærmeste leder. 

Aller Media står midt i en digital transformation, hvor eksisterende arbejdsprocesser udfordres og forbedres. Derfor kræver stillingen, at du er omstillingsparat, har lyst til at udfordre det eksisterende og synes, at kontinuerlig optimering og udvikling er et must.

Din profil

Som Client Manager er det vigtigt, at du er stærk i relationer og har erfaring indenfor kampagnesalg. Du trives med at drive din egen portefølje både i forhold til at sikre ny forretning indenfor udvalgte brancher samt at udvikle eksisterende kunder. Du er resultatdrevet og arbejder selvstændigt, og kan samtidig se alle fordelene i at arbejde sammen som team mod fælles mål.

Du trives med at nå dine salgsmål, og ved hvad der skal til, for at du bliver en succes. Det er endvidere en fordel, hvis du har arbejdet med større brands. Du behersker dansk i skrift og tale og har erfaring med MS Office og CRM-systemer. Derudover forventer vi, at du:

  • Har minimum et par års erfaring med digitalt salg
  • Er drevet af salg og resultater
  • Har masser af energi, drive og kreativitet
  • Har overblik og formår at holde hovedet koldt under tætte deadlines

Vi tilbyder

En spændende og alsidig hverdag med højt tempo og gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. Vi har et inspirerende og uhøjtideligt arbejdsmiljø i et markedsledende mediehus på Havneholmen i København.

Kontaktperson

Ønsker du mere information vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte

salgschef, Frederik Eisig: frederik.eisig@aller.com  

 

Ansøgning

Send din ansøgning via vores rekrutteringssystem på www.aller.dk under “job”, eller klik på nedenstående link. Deadline for ansøgning er onsdag d. 20. oktober 2021, og samtalerne vil blive afholdt i uge 43. Stillingen er til besættelse pr. 1 december 2021.

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor