​3 digitale nyhedsjægere til sh.dk

Vi har travlt med at grave nye historier frem, så vi de kommende måneder kan levere mere tabloid underholdning og farverige nyheder på sh.dk.
Rul til indhold

Når gnisterne springer mellem Nynne og Robert, lander historien naturligvis først på sh.dk. Det gør den også, når Albert og Jenna kysser. Eller når “gummidronningen” Ilse Jacobsen ikke kan finde ud af at betale sin gæld til samfundet. Og Robert igen er på ret kurs i sit liv.

Vi har travlt med at grave nye historier frem, så vi de kommende måneder kan levere mere tabloid underholdning og farverige nyheder til de stadigt flere, som dagligt slår vejen forbi Danmarks bedste underholdningssite.

Det drives af en ung og ambitiøs digital redaktion på p.t. 13 m/k, der har modet til at gå nye veje. Det mod skal du også have, hvis du vil være en del af holdet. Du skal samtidig være flittig, målrettet i dit journalistiske arbejde og have lysten til at lære mere.

Hvis du kan lære os noget og være med til at gøre vores allerede fremragende arbejdsmiljø endnu bedre, er du godt på vej til at lande dit næste job hos os.

Vi forventer naturligvis ikke, at du kan alt - det kan vi heller ikke. Men vi vil som dig skabe resultater, der kan gøre sh.dk mere relevant for flere.

Planen er at besætte stillingerne over de kommende måneder, men vi venter gerne på de helt rigtige talenter.

Det skal vi bruge: 

Vi opgraderer sh.dk med flere nyheder fra døgnets nyhedsstrøm i Danmark og resten af verden. Det arbejde bruger vi blandt andet Ritzau til at levere, men vores nyhedsjægere versionerer stoffet, ligesom de selv jagter vinkler og udvikler historierne, så de indeholder det særlige DNA, en god historie på sh.dk består af.

Din profil: 

Du tænker digitalt 24/7 og bliver ikke skræmt af at skulle overskue store mængder af informationer, lynhurtigt kan udvælge de vigtigste historier og få dem på nettet. Når vi siger Tweetdeck, CrowdTangle, Echobox og Feedly, ligner du heller ikke et stort spørgsmålstegn. Du har allerede brugt et eller flere af værktøjerne som journalist på en digital redaktion. Og så har du store ambitioner om at finde og bruge de nyeste redskaber og metoder til at formidle dine digitale guldkorn.

Kontakt:

Hvis du vil vide mere, kan du give vores digitale nyhedschef Heine Jørgensen et kald på 20 82 82 68 eller maile til heine@sh.dk. Du kan også tale med tillidsmand Kristian Thorsen på 20 89 11 31.

Stillingerne er - som udgangspunkt - tidsbegrænsede (12 måneder) med mulighed for forlængelse. Du skal uanset rollen forvente vagter, der kan ligge på skæve tidspunkter og i weekenden.

Deadline for ansøgning er søndag d. 31. oktober.

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor