Kommerciel redaktør til ELLE, Dossier og Vi Unge

Rul til indhold

Vil du være med til at konceptualisere og producere annoncørbetalt indhold, der er skræddersyet til titlerne i Allers Trend-enhed; ELLE, Dossier og Vi Unge, på tværs af print, digitale, og sociale medier? Og vil du være med til at udtænke kreative vinkler på de kommercielle budskaber eller produkter, som vores annoncører ønsker at lave betalt indhold omkring? Så er jobbet som kommerciel redaktør på Aller Trend måske noget for dig.

Primære ansvarsområder

Som kommerciel redaktør bliver du sammen med husets native-partner og sælgerne, der er tilknyttet de tre titler, ansvarlig for at levere kreative vinkler og oplæg på de kommercielle budskaber eller produkter, som annoncørerne ønsker at lave betalt indhold omkring. Det er din opgave at udtænke hvilke formater, koncepter, platforme og aktører, der er mest relevante at bringe i spil til den unikke annoncørcase, og som giver størst mulig værdi i forhold til mediet, annoncøren og læseren. De kreative vinkler udvikles ofte i tæt sparring med chef- og fagredaktørerne på hhv. ELLE, Dossier og Vi Unge for at sikre størst muligt redaktionelt ’touch’.

Stillingen er mange-facetteret, og du skal være i stand til at jonglere med flere opgaver, titler og deadlines på én gang.

Du er også den producerende enhed, hvilket vil sige, at det er dit ansvar at konvertere vinklerne fra idé til kreativt produkt. Du skal derfor både have ordet i din magt, når du skal skrive artikler, der er vedkommende og præsenterer det kommercielle budskab i en indbydende pakke og i et sprog, der rammer titlens unikke tone-of-voice. Du skal desuden være klar til at koordinere alt fra events til fotoskydninger; fra de helt små en-mandsproduktioner til store koordineringsprojekter, der kræver flere eksterne underleverandører så som modeller, fotografer, locations, stylister og makeupartister.

Sidst, men ikke mindst, er du også den udgivende enhed, så det er dit ansvar at sørge for, at det færdigproducerede og godkendte indhold bliver udgivet til aftalt tid på digitale og sociale medier, ligesom du er ansvarlig for at levere færdigproduceret og godkendt materiale til print inden tryk. I udgivelsesprocesserne er du i tæt daglig dialog med titlernes digitale redaktører, art directors og redaktionschefer.

 Din profil:

  • Du har systematisk overblik og projektledererfaring
  • Du har erfaring med at koordinere og være tovholder på større produktioner, som fx en fotoskydning, hvor der er flere eksterne leverandører tilknyttet, som skal briefes før, under og efter produktionen
  • Du har en dyb brand- og målgruppeforståelse
  • Du har et flydende og korrekt sprog, der kan konverteres til interessante artikler, fængende overskrifter og on point SoMe-captions
  • Du har erfaring med at indholdsproduktion til sociale medier, både billeder og video
  • Du har erfaring med at arbejde med content-planer og flere deadlines på en gang
  • Du har et godt øje for detaljer og kritisk kærlighed overfor de brands, du er ansvarlig for

Kontaktperson:

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte digital chefredaktør Emilie Bech Zerlang på emilie.zerlang@elle.dk.

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer/ugentligt. Arbejdspladsen er Aller Media, Havneholmen 33, 1561 København V.

Ansøgning

Er du klar på nye udfordringer, så send din ansøgning via vores rekrutteringssystem på www.aller.dk under “job”, eller klik på nedenstående link.

Deadline for ansøgning er mandag den 25. oktober 2021, men vi holder samtaler løbende.

 

 

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor