​ Videojournalist og vært til TV Desk – Aller Media

Elsker du entertainmentstof i enhver afart? Er du en dygtig (video)journalist? Og går du rundt med en TV-vært i maven? Så har vi drømmejobbet til dig.
Rul til indhold

Vi søger lige nu en journalist og video-vært, der skal producere explainers og daglige nyhedsindslag om livsstil, kendte og kongelige.

Aller Media er midt i en spændende digital transformation og har i den forbindelse oprettet en TV-desk, der skal producere kvalitets web-tv til Allers mange digitale brands, herunder Billed Bladet, Se & Hør og Femina.

Om jobbet

Som videojournalist og vært vil du i samarbejde med dine kolleger have ansvaret for at kreere videoindhold på tværs af vores brands, som tæller alt fra SE og HØR og BILLED-BLADET til Vi Unge og Femina.

Journalisterne på TV-desken har ansvaret for at finde og formidle de gode historier, og det er derfor vigtigt, at du er selvmotiverende, kan motivere andre gennem din entusiasme, og at du er selvkørende.

Dine interesser

Det er ikke et krav, at du tidligere har beskæftiget dig med underholdningsjournalistik – men det er til gengæld vigtigt, at du kan klikke flere af følgende bokse af:

  • Du er vild med Hollywood-stof, kendte YouTubere og bloggere
  • Du kunne tale i dagevis om, hvad der foregik i aftenens flow-TV
  • Du er pjattet med kongehuset!
  • Du har en finger på pulsen

Hvem søger vi?

Vi ser gerne, at du er uddannet journalist. Det er desuden en klar fordel, hvis du:

  • er udadvendt og trives godt foran kameraet
  • kan klippe videoer
  • er god til at strukturere din tid
  • vant til at arbejde i et højt tempo
  • har stemmetræning/værtserfaring

På det personlige plan leder vi efter en journalist og vært, der kan sætte rammen, skabe den gode stemning og formidle indhold både underholdende, fængende og seriøst.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte mediechef Camilla Kjems på T: 22 73 33 96.

Ansøgning

Hvis du slet ikke kan vente med at søge stillingen, så vil det glæde dig, at vi ikke behøver en ansøgning i den traditionelle forstand. I stedet skal vi bede dig uploade dit CV via www.aller.dk under "Karriere" eller ved at klikke på nedenstående link. Deadline søndag d. 31. oktober 2021.

I ”Ansøgernote” bedes du notere link til portfolio eller andet arbejde, der er relevant for denne stilling. 

Vi beder dig slutteligt, om at lave en kort video, hvor du fortæller om dig selv og hvorfor du finder jobbet interessant og sende den via WeTransfer til camilla.kjems@aller.com.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor