Studentermedhjælper til eventbureauet ALIVE

Leder du med lys og lygte efter et studiejob, der kan være med til at kickstarte din salgskarriere? Så join os som studentermedhjælper i vores eventbureau, ALIVE.
Rul til indhold

Aller Media er et af Danmarks førende mediehuse. Vi har en ambitiøs strategi, der gør os til en innovativ virksomhed. Med andre ord – vi er i rivende udvikling. For at styrke vores eventafdeling - ALIVE - har vi brug for en studentermedhjælper, der kan supportere os ift. opsøgende salg.

Om stillingen

Vi søger student, der kan varetage salg til små og mellemstore virksomheder (B2B salg). Det vil primært være opsøgende telefonsalg og administrative salgsopgaver såsom udarbejdelse af salgsbekræftelser, planlægning af kundemøder og opfølgning af leads. Du vil endvidere skulle:

 Opdatere kundedatabase

  • Arbejde med salgsmål og KPIér
  • Hjælpe til med øvrige ad-hoc opgaver
  • En proaktiv og målrettet sælger
  • God til at motivere dig selv
  • Engageret, imødekommende og resultatorienteret
  • Omhyggelig, detaljeorienteret og følger altid dine opgaver til dørs

Der er tale om en studenterstilling på ca. 20 timer om ugen og du vil blive en del af vores eventbureau med 6 kollegaer.

Din profil

Du har måske arbejdet med opsøgende telefonsalg tidligere og er klar til nye udfordringer, dette er dog ikke en nødvendighed. Der er flere studieindgange til dette job – det der er essentielt i forhold til din profil, er, du kan sikre høj kundetilfredshed, er serviceminded og udviser et engagement i de opgaver, du får ansvaret for. Endvidere ser du dig selv som fortrolig med IT, dvs. Office-pakken, og gerne superbruger af Excel.

Vi tilbyder:

 Engagerede og humørfyldte kollegaer

  • Mulighed for at præge dit eget job ved at vise initiativ og tage ansvar
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • God kantine, frugtordning og al den kaffe du kan drikke

Kontaktperson

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Jonas Oddermose: jonas@alive.dk

Ansøgning

Er du interesseret? Stillingen besættes hurtigt muligt og der vil blive udvalgt kandidater løbende. Deadline for ansøgning er søndag d. 31. oktober 2021.

Send din ansøgning samt CV, evt. referencer og karakterudskrift via vores online-rekrutteringssystem på www.aller.dk under ”Job”, eller klik på nedenstående link.

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online-rekrutteringssystem.

 

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor