Redigerende journalist til Danmarks største kvindeblad
SØNDAG søger en skarp og detaljeorienteret redigerende journalist, der kan sikre, at alle vores artikler er både fængende og fejlfrie. Stillingen kræver en sikker pen, et øje for sprog og en stærk evne til at redigere indhold, så det bliver relevant og engagerende for vores målgruppe.
SØNDAG leverer hver uge interessant, underholdende og vedkommende journalistik til vores brede læserskare af moderne, modne kvinder, der søger både indsigt og udsyn. Vores univers spænder lige fra sundhed, mode, skønhed, rejser og bolig til de store, bærende portrætartikler og mindre casehistorier – altid med et nært, velskrevet og oplysende perspektiv.
Dine primære opgaver vil være:
- Redigering og sproglig optimering af artikler
- Udvikling af skarpe rubrikker og manchetter
- Kvalitetssikring af faktuelle oplysninger
- Sparring med skribenter
- Bidrage til idéudvikling og konceptudvikling
- Mulighed for selv at skrive artikler
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet journalist og har erfaring med redigering
- Er sprogligt stærk
- Har en sikker fornemmelse for tone og målgruppe
- Arbejder struktureret og detaljeorienteret
- Har erfaring fra en medievirksomhed, magasin eller nyhedsredaktion
- Er nysgerrig, kreativ og samfundsorienteret
- God til at samarbejde
Vi tilbyder dig:
- At blive en del af en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor faglighed, kreativitet, selvstændighed og samarbejde er i højsædet
- At indgå i en redaktion på fem fastansatte journalister, der er en del af en fælles redaktion med magasinerne Isabellas og Spis Bedre samt praktikanter og studentermedhjælpere
- Mulighed for at præge landets mest læste kvindeblad
- En fleksibel arbejdsdag med plads til både fordybelse og tempo
- Sundhedsforsikring, pension og en god kantineordning, hvor vi spiser sammen
Vi glæder os til at høre fra dig!
Lyder det som noget for dig, vil vi meget gerne høre fra dig.
Ansøgningsfristen er 20. marts 2025, men vi ser frem til at modtage dit CV og ansøgning allerede i dag. Bemærk venligst, at vi kun modtager ansøgninger via vores online rekrutteringssystem.
Er du nysgerrig på noget konkret i forhold til stillingen, er du velkommen til at kontakte mediechef Cecilie Møller Rasmussen: cecilie.rasmussen@aller.com
- Afdeling
- SØNDAG
- Lokationer
- København
Om Aller Media A/S
Hos Aller Media bliver du en del af et fremsynet mediehus, centralt i København og lige ud til vandet. Vi er et dedikeret hold af specialister, som hver dag skaber kvalitetsindhold og engagerende produkter og oplevelser, der gør os til et af Nordens førende mediehuse.
Et godt arbejdsmiljø og glade medarbejdere er altafgørende for, at vi lykkes, og med et hav af forskellige baggrunde, fagligheder og kompetencer, formår vi at opretholde et højt professionelt niveau, mens vi komplementerer hinanden og samarbejder respektfuldt på tværs af organisationen. Det betyder bl.a., at du har rig mulighed for at præge dit arbejde og udvikle dig både fagligt og personligt.
Redigerende journalist til Danmarks største kvindeblad
Indlæser ansøgningsskema